En tirsdag aften var der dårlig stemning på rådhuset i Hvidovre.
Flere lokalpolitikere i kommunalbestyrelsen beskyldte hinanden for at give grobund for politikerlede.
Mødet fandt sted i slutningen af september, og her afviste et stort flertal anbefalinger baseret på materiale fra Kommunernes Landsforening, KL. Anbefalinger, der havde til formål at få flere unge samt tosprogede til at stemme.
Politikerne skulle blandt andet diskutere oprettelsen af mobile valgsteder på Avedøre Bibliotek og Hvidovre Gymnasium og drøfte, om pjecer med budskabet: »Husk at stemme« skulle oversættes til forskellige sprog.
Både Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Hvidovrelisten og De Konservative stemte imod.
Det, selv om stemmeprocenten på 68,5 pct. stadig er mere end tre pct. under landsgennemsnittet.
Beskeden var klar fra byens viceborgmester, medlem af Folketinget og ordfører for Dansk Folkeparti, Mikkel Dencker.
»Det kunne være meget godt, hvis det var en helt neutral kampagne, der blev lavet. Men det, der bliver lagt op til, er, at man vil gå efter særlige grupper, og det er vælgere med indvandrerbaggrund, man især går efter, og der risikerer man direkte at forskubbe valgets resultat i forhold til, hvis man ikke gik ind med en særlig indsats,« sagde han på mødet og fortsatte:
»Jeg kan kun se i øjnene, at det ikke er Dansk Folkeparti, der kommer til at vinde på det, nok snarere den yderste venstrefløj. Dem ønsker vi trods alt ikke at hjælpe alt for godt på vej i valgkampen.«
Ligeledes mente Steen Ørskov Larsen fra De Konservative på mødet, at man i »yderste konsekvens faktisk risikerer at skabe demokratisk ubalance«.
Det fik politikere fra SF, Enhedslisten og Nationalpartiet op af stolene.
»For mig var det fuldstændig uforståeligt, at vi ikke kunne vedtage det, som KL havde anbefalet. Det burde der ikke være noget politik i, men burde udelukkende handle om at få flest mulig til at stemme. Det er initiativer, som andre kommuner har indført uden problemer,« siger Niels Ulsing fra SF i dag.
»Jeg troede ikke mine egne øre, for jeg havde virkelig ikke forventet, at partier med en borgmesterpost og en viceborgmester ville være imod forslag, der kan højne stemmeprocenten og få fat i de borgere, der er svære at inddrage,« lyder det fra Nationalpartiets Kashif Ahmad.
Der gik storpolitik i den
Efter en time og 20 minutters diskussion på mødet på rådhuset præsenterede kommunens største parti, Socialdemokratiet, et alternativt forslag:
Kommunen kunne genbruge bannere fra det seneste kommunalvalg og skrive information på Hvidovres hjemmeside og på deres Facebookside. Det nye forslag indeholdt ikke initiativer målrettet hverken unge eller tosprogede borgere.
Forslaget blev vedtaget af et stort flertal.
Ved sidste valg slog Hvidovre kommune ellers rekord.
Stemmeprocenten steg fra 58,7 pct. til 68,5 pct. Dengang udtalte kommunen selv, at det i høj grad skyldtes en stor, national kampagne og mobile valgsteder.
Den socialdemokratiske borgmester, Helle Moesgaard Adelborg, forklarer, at hendes parti stemte imod mobile valgsteder, fordi der ikke er evidens for, at de virker. Det har ikke været muligt at få hende til at uddybe eller besvare flere spørgsmål.
Men ifølge Kenneth F. Christensen (S), der var ordstyrer på mødet, havde de mobile valgsteder en ringe virkning ved sidste valg, og han tror personligt ikke på, at oversatte pjecer vil have den store effekt. Han er dog enig i, at det er vigtigt at få de unge og de tosprogede i stemmeboksen.
Hvorfor lavede I et ændringsforlag, der ikke indeholdt nogen af KLs initiativer for at få flere unge og tosprogede til at stemme?
»Der gik lidt storpolitik i den på mødet. Vi har en pligt som borgmesterparti til at skabe et flertal - og et bredt flertal. Blandt partierne var der ikke stemning for at lave de her tiltag. Men vi har holdt valgmøder ude på en række ungdomsuddannelser for at få fat i de unge, så jeg synes, at vi gør noget.«
Men er vi enige om, at der i det ændringsforslag, I præsenterede, ikke var nogle initiativer, som var målrettet de unge og de tosprogede?
»Det ved jeg ikke, om jeg er enig i. Vi bruger jo KLs kampagne fra sidste valg: »Tænk dig om, før du ikke stemmer«, hvilket også er henvendt til de unge. Desuden står det i alle mails, vi sender ud fra rådhuset. Vi må evaluere efter valget og se, hvad der har hjulpet, og hvad der ikke har.«
Er du enig med Dansk Folkeparti i, at en målrettet valgkampagne kan forskubbe resultatet?
»Nej. Jeg synes ikke, at det er et argument. Vi har et repræsentativt demokrati, hvor en højere stemmeprocent vil betyde stærkere mandater i kommunalbestyrelsen, så jeg køber ikke deres argument.«
Du siger, at der gik storpolitik i den til mødet, og at I har en pligt til at skabe et flertal. Eftersom Dansk Folkeparti er det næststørste parti, er I vel afhængige af dem?
»Bare fordi vi har et tæt samarbejde med dem, er vi ikke altid enige. Vi har også lavet aftaler uden om DF før.«
Vil ikke fremme venstrefløjen
Efter Folketingsvalget i 2015 fastslog en rapport fra Københavns Universitet, at mindre end hver anden borger med ikke-vestlig baggrund stemte ved valget. Ligesom kun 57,7 pct. af unge mellem 19 og 21 stemte ved sidste kommunalvalg.
Alligevel står Mikkel Dencker ved sin udmelding to måneder senere.
De fleste er enige om, at jo flere mennesker, der stemmer, jo mere demokratisk er det. Eksperter har fastslået, at det er de unge og de tosprogede, som er svære at få til at stemme. Hvorfor vil du så ikke støtte en kampagne, der henvender sig til de vælgere?
»Kampagnen er ikke neutral. Der fokuseres på særlige grupper i stedet for at gøre det nemmere for alle borgere. Det kan vi ikke være med på. Desuden har vi en klar formodning om, at de grupper ikke stemmer Dansk Folkeparti så tit. Derfor forstår jeg godt, at venstrefløjen i Hvidovre var opstemt på, at det netop skulle være disse grupper.«
Nu er det jo de grupper, som er svære at få til at stemme. Hvis I gerne vil have stemmeprocenten op, er det vel dem, I skal have fat i?
»Jeg vil gerne have, at der er lige vilkår for alle. Jeg har ikke tænkt mig at fremme lige netop venstrefløjens vælgergruppers mulighed for at stemme. Så skal alle have nemmere ved at stemme.«
Men giver det ikke netop mere lighed for alle, hvis man eksempelvis oversætter dele af kampagnen til andre sprog?
»Næh, det synes jeg ikke. Vi er i Danmark, og det danske demokrati foregår på dansk. Hvis man ikke kan forstå dansk, har man ikke noget overblik over samfundet. Der er jeg ikke interesseret i at hjælpe. Nøglen til at blive integreret i det danske samfund er at lære dansk. Så kan man begynde at stemme, når man kan sproget«.
Du mener ikke, at de to målgrupper vil stemme på dig, og derfor støtter du ikke kampagnen?
»Det er en af grundene. Men den vigtigste grund er, at jeg gerne vil give alle lige vilkår for at afgive deres stemme, og det gør man ikke ved at 'nurse' nogle bestemte grupper, mens andre klarer sig på ordinær vis.«
Du siger direkte, at du ved, at de nævnte grupper ikke vil stemme på Dansk Folkeparti, og du har ikke tænkt dig at hjælpe venstrefløjen. Er det ikke udemokratisk at tænke på din egen partimæssige gevinst og ikke på at højne stemmeprocenten?
»Nej, jeg synes, det er udemokratisk at nogle partier, som sidder i kommunalbestyrelsen, bevilger sig selv flere midler til at få deres vælgere hen og stemme. Det, synes jeg, forskubber resultatet. Vi har otte valgsteder fordelt i kommunen, så ingen borgere har særlig langt til et valgsted. Det, synes jeg, er lighed, og det er demokratisk.«
Kommunernes Landsforening vil ikke kommentere den konkrete sag, men siger, at de generelt håber, at kommunerne vil indføre deres egne initiativer for at få flere til at stemme. Og de bekræfter, at det på landsplan er vigtigt at få både unge og tosprogede til at stemme.
Se mødet i kommmunalbestyrelsen d. 26 september her.