Ledelsen i Dansk Folkeparti pandede i dag partiets kulturordfører ned straks efter at han havde sagt, at DF vil beskatte reklamer på engelsk som værn for det danske sprog.

Det er »ikke DF's politik. Det har jeg her til morgen meddelt Alex Ahrendtsen,« lød meldingen fra partiets næstformand Søren Espersen.

Tidligere på dagen var Ahrendtsen ellers ude med meldingen om punktafgifterne på Altinget, hvor han sagde: »Hvis man bruger engelsk i en reklame, skal det koste lidt mere. Vi kan jo ikke forbyde dem at lave reklamer på engelsk, men vi kan da få dem til at tænke sig om ved at ramme dem på pengepungen«.

Læs også: DF vil alligevel ikke beskatte English

Men efter den hårde melding fra partitoppen, lød Alex Ahrendtsen næsten som en, der havde fået næseblod.

»Det er jo ledelsen, der bestemmer, og det er min fejl«.

Men måske er det forståeligt, at Alex Ahrendtsen tog fejl af partilinjen.

Sammen med med partileder Kristian Thulesen Dahl og partitopfolkene Søren Espersen, Peter Skaarup og Pia Kjærsgaard fremsatte Alex Ahrendtsen 23. oktober 2012 forslag til folketingsbeslutning om forberedelse af en dansk sproglov.

Slår man op på side seks, finder man afsnittet:

»Punktafgift på fremmedsprogede reklamer i såvel radioen som andre delvis eller helt kommercielt finansierede fjernsynskanaler, der sender til og fra Danmark. Fremmedsprogede sætninger og slagord alene må tillige udløse punktafgift. Al markedsføring på andet end dansk udløser punktafgifter«.

Og følger man papirsporet, viser det sig, at beslutningsforslaget slet ikke var en løs tanke. Også i 2006 fremsatte blandt andre Kristian Thulesen Dahl, Pia Kjærsgaard og Peter Skaarup også et beslutningsforslag om forberedelse af en dansk sproglov. Slår man op, kan man læse:

»Punktafgift på fremmedsprogede reklamer i såvel radioen som andre delvis eller helt kommercielt finansierede fjernsynskanaler, der sender til og fra Danmark. Fremmedsprogede sætninger og slagord alene må tillige udløse punktafgift«.

Søren Espersen bekræfter nu, at punktafgifter på fremmedsprog har været partiets politik.

»Vi fremsatte forslaget i 2006. Dengang havde vi talt om, at den del af det skulle væk. Det kom det så ikke. I 2012 genfremsatte vi forslaget, og her figurerer det stadig. I maj i år, inden valget blev udskrevet, gik vi beslutningsforslaget igennem og bliver enige om, at punktafgifterne  ikke er vores politik. Vi har simpelthen skiftet mening i forhold til hvad vi tidligere har ment. Der er så en mailkorrespondance mellem Peter Skaarup og Alex Ahrendtsen om at det ikke skulle med i valgkampen. Det skete så, og det er simpelthen en fejl, hvilket vi også talte med Alex om i morges,« siger Søren Espersen.

Hvorfor mener I det ikke længere?

»Vi er blevet klogere. Vi har fundet ud af, at det ikke er hensigtsmæssigt. Det er ikke en god måde at gøre det på. Der er masser af situationer, hvor man har brug for at henvende sig til et specielt publikum som næringsdrivende. Og man må selv om, hvilket sprog, det foregår på. Vi har nok haft den opfattelse før. Men det har vi ikke mere. Faktisk var vi kommet frem til den konklusion allerede i 2012, hvor det afsnit så ikke blev luget ud. Så det er en stor og irriterende fejl, vi har begået. Men vi har ikke den opfattelse mere,« siger Søren Espersen.

Sagen vækker undren hos De Radikale, hvor Ida Auken ikke er helt sikker på, hvor man har Dansk Folkeparti i spørgsmålet.

»Jeg er i tvivl om, hvor de står. DF har stillet forslaget i en indeværende samling og foreslået det igen i pressen. Nu trækkes forslaget så, fordi det buhes ud. Derfor er jeg i tvivl. Men jeg vil da blive glad, hvis DF endegyldigt har lagt forslaget i graven. For i vores øjne er forslaget absurd. Tanken om at håndhæve bøder på dette område er helt forbi et moderne åbent samfund. Der er plads til at ændre holdning i politik, man skal bare huske at sikre, at ordføreren ved det,« siger hun.