Det skete de sidste 90 sekunder på MH17

Herregud, lidt dårligt vejr.

Det var kaptajn Eugene Choo vant til. Og han sendte sit fly en smule ud af den ellers planlagte kurs. Ikke meget. Men nok til at sikre en bedre og mere behagelig flytur for de 298 ombord.

Som erfaren kaptajn havde Choo prøvet det, der var langt værre. Den 44-årige malaysier med en forkærlighed for motorcykler stod registeret for 12.385 flyvetimer, svarende til mere end halvandet år konstant i luften.

Lidt uvejr? Intet problem. Denne flytur ville være ren rutine.

Også selvom Malaysia Airlines flight 17 nu var på vej hen over en næsten åben krig 10 kilometer længere nede på jorden.

»Romeo November Delta, Malaysian 17,« sagde Choo i radioen og bekræftede dermed, at han og flyet var parat til at flyve mod en på forhånd aftalt destination i Rusland.

Klokken var præcist 13:19:59 den 17. juli 2014.

Det var sidste gang, at nogen hørte ord fra MH17.

Metalstykker overalt

Missilet ramte ikke selve flyet, som det ville have gjort i en film.

Men omkring en meter fra venstre side af cockpittet eksploderede det 70 kg tunge missil med et sønderrivende brag, som formentlig blev hørt af alle ombord på MH17.

Fire forskellige mikrofoner i cockpittet optog lyden og afslørede, at braget blot varede 2,3 millisekunder.

Men det var nok.

For efter lyden og trykbølgen fulgte flere end 800 metalfragmenter på få millimeter, der borede sig gennem flyskroget uden lyst til at stoppe.

Alene det venstre vindue foran kaptjan Choo blev punkteret af flere end 102 små metalstykker.

Alle i cockpittet blev ramt af stykkerne, der skubbede aluminium og glasfragter foran sig på deres dødelige tur ind i flyet, gennem sæder og gulv og så ud igen. I cockpittet mistede alle øjeblikkeligt livet.

Fronten af flyet blev øjeblikkeligt flået op fra venstre mod højre og i Business Class forsvandt først gulvet og dele af flyskroget, inden cockpittet begyndte et tilsyneladende næsten frit fald mod jorden.

I godt 10 kilometers højde og med en hastighed på 915 kilometer i timen var begge vinger dog fortsat intakt.

Og MH17 fortsatte sin kurs mod sydøst.

Den lange tavshed

På landjorden havde en flyveleder i det ukrainske kontroltårn Dnipro Radar øjeblikkeligt svaret Choo tilbage på bekræftelsen.

»Malaysian 17, og når du har nået Romeo November Delta, så bliver du formentlig sendt til TIKNA,« sagde flyvelederen med henvisning til det næste punkt på turen mod Kuala Lumpur i Malaysia.

Der kom intet svar.

70 sekunder senere prøvede han igen.

»Malaysian 17 - kan du høre mig?«

Intet svar. Og intet nødopkald. Ingen alarmer. Bare tavshed.

Kontroltårnet kontaktede den russiske radarstation Rostov, der var på vej til at overtage kontrollen med MH17.

»Kan du se den malaysiske 17 på din radar?«

Svaret kom øjeblikkeligt.

»Næ, det ser ud som om, at han er forsvundet«.

Ikke langt fra MH17s sidste kendte position var et fly fra København på vej til Singapore. Singapore Airlines flight 351 blev hurtigt kontakt af radarstationen i Ukraine.

»Singapore, vær så venlig og giv en melding: Har du trafik cirka seks mil (ni kilometer, red.) foran dig i flyhøjde 330?«

»Modtaget. Et øjeblik,« lød det fra flyet, der få timer forinden havde forladt Danmark.

Imens forsøgte flyvelederen i Ukraine igen og igen.

»Malaysia 17. Dette er Dnipro radar. Malaysia 17. Dette er Dnipro radar«.

Utålmodigt forsøgte han at få en melding fra luften. Fra de, der måske med deres egne øjne kunne se det fly, der nu var forsvundet fra alle flyvelederens instrumenter.

»Singapore 351, har du noget trafik foran dig?«.

»Nej, sig lige positionen igen«.

Kig frem, måske omkring 30 kilometer og lidt lavere, lød meldingen nu fra Ukraine. Det hjalp ikke. Heller ikke Singapore-flyets automatiske varslingsystem om fly i nærheden gav det mindste spor af MH17.

»Malaysian 17. Dnipro Radar vil gerne have fat på dig,« prøvede kaptajnen på Singapore 351 med almindelige radiokommunikation på frekvensen 121,5 MHz. Intet svar.

Over telefonen kontaktede flyvelederen fra den ukrainske radarstation nu igen sin russiske kollega.

Det var fire minutter siden MH17 sidst havde givet lyd fra sig, og det var tid til at opsummere situationen.

»Så vi kan intet se? Og vi har intet hørt?«.

Den russiske kollega var enig.

Seks sekunder

De store Rolls Royce-motorer fortsatte i første omgang ufortrødent i 10 kilometers højde.

Men overalt i den store Boing 777 var der pludselig tasker, iPads, telefoner, sæder og skarpe metalfragmeter i luften. Passagerne blev kastet frem og tilbage i deres sæder.

Udenfor var det minus 44 grader og med cockpittet blæst væk har den ekstreme kulde formentlig slået de fleste af passagerne fuldstændig ud.

Det hele gik så stærkt.

Ét, to, tre, fire, fem. Seks. Og slut.

Det var blot seks sekunder siden, at kaptajn Choo med rolig stemme havde afsluttet opkaldet til kontroltårnet på jorden i Ukraine.

Nu var flyet ved at give op.

Klokken 13:20:05 udsendte flyets automatiske nødsystem en melding fra det særlige Emergency Locator Transmitter-system, mens flyet i flere etaper blev revet i stykker.

Meldingen er ikke et signal om hjælp. For når først dette system går i gang er det allerede for sent.

Det er et signal om, hvor vragresterne vil kunne findes.

Havde godkendt højde

Nogle af passagerne var først dukket op ved gate G3 i Schiphol-lufthavnen i Amsterdam i absolut sidste øjeblik.

Måske stod de forgabte og kiggede på tulipaner i souvenir-butikkerne? Eller måske var det chokoladeudsalget i den hollandske hovedstad, der var ved at koste passagerne flyturen?

Under alle omstændigheder var Malaysia Airline tålmodige og tilgivende. Alle kom med. Og først derefter lukkede kabinepersonalet dørene, skrev 13 minutters forsinkelse i protokollen og gav kaptajnen grønt lys til at sætte kursen mod Kuala Lumpur.

Hvad var der sket, hvis flyet ikke havde ventet? Hvis flyet var kommet afsted til tiden og havde været 13 minutter længere fremme på sin flyrute?

Var MH17 i virkeligheden blot det forkerte sted på det forkerte tidspunkt?

Selvfølgelig var det problematisk at flyve hen over den østlige del af Ukraine. Det vidste alle.

Flere militærfly og helikoptere var allerede i det forgangne år blevet skudt ned i den militære konflikt med flere døde som konsekvens, men i 10 kilometers højde, 32.000 fod, var man i sikkerhed.

Det havde de ukraine myndigheder besluttet blot tre dage forinden, og få timer før MH17 forsinket forlod Amsterdam ud af landingsbane 36C sluttede de russiske myndigheder sig til meldingen:

Kommercielle fly kunne fint krydse luftrummet over krigen i Ukraine, blot det skete i mindst 32.000 fods højde. Og MH17 var i 33.000 fod.

Intet problem.

Vingerne på hovedet

Over en række mindre ukrainske landsbyer begyndte det den eftermiddag at regne med vragdele.

Mennesker stadig fastspændt til deres stole. Afrevne kropsdele. Håndbagage. Over 17 ton feriekufferter og anden baggage. Og et fly - bestående af blandt andet metal, aluminium og benzin - på i alt 145 ton, der pludselig brød i brænd, da det ramte jorden.

Amatøroptagelser viser først de store flammer og derefter en mørk røgsky, der langsomt stiger til vejrs.

Alle fysikkens love blev udfordret, og vragdele blev spredt over 50 kvadratkilometer i nærheden af byen Hrabove som var det mikadopinde kastet af et utålmodigt barn.

Store dele af cockpittet blev fundet rundt omkring ved landsbyen Petropavlika.

Her lå også en stor del af taget fra Business Class-sektionen, mens gulvet til samme sektion blev fundet på en mark syd for byen Rozsypne sammen med en af dørene til flyet. I marker og i skove, i landsbyer og i små grøfter lå der dele fra MH17 og flød.

Vingerne blev fundet i nærheden af hinanden. Men med bagsiden op mod den himmel, de var faldet ned fra.

I alt nåede MH17 at flyve omkring otte kilometer fra det øjeblik, hvor missilet eksploderede.

Iltmaskerne

I kaoset fandt myndighederne i alt 417 mobiltelefoner og andet dataudstyr, hvor lidt over halvdelen stadig var i en tilstand, hvor de teknisk set kunne undersøges.

Ingen af dem havde billeder eller tekst, der var skrevet efter de mange metalstykker smadrede sig vej gennem flyet. Ingen havde kunne nå at registere noget, skrive et farvelbrev eller på anden måde give et indblik i de sidste sekunder.

De hollandske myndigheder vurderer, at der fra eksplosionen til det sidste flystykke ramte jorden gik mellem 60 og 90 sekunder.

De fleste ombord døde eller blev formentlig slået bevistløse, mens flyet fortsat var i luften. Ingen overlevede styrtet med jorden, lyder vurderingen, men hollandske myndigheder er ikke sikre.

Flere af de velkendte iltmasker var udløst, da myndighederne kom frem til vragresterne, men det er ikke sikkert om det er sket i luften - eller først da flyet med høj fart ramte jorden.

Kun én person blev fundet livløs på jorden med en iltmaske korrekt trukket over hovedet. De hollandske myndigheder kan endnu ikke forklare, hvordan denne person tilsyneladende selv har fået masken på under flytstyrtet.

Et internationalt hold af specialister har endeligt identificeret hele lig eller kropsdele fra 296 af de 298 de ombord på MH17.

To personer er aldrig blevet fundet.

Undersøgelser i USA og Tyskland peger entydigt på, at MH17 blev nedskudt af prorussiske oprører i Ukraine. Den hollandske undersøgelse dokumenterer alene, at nedskydningen skete med et russisk produceret såkaldt BUK-missil. Rusland afviser fortsat begge forklaringer som ren vrøvl og har fremlagt en række lettere tvivlsomme teorier, der alle fritager Rusland for ansvar.

Denne artikel bygger primært på oplysninger fra den 279 sider lange havarirapport fra den hollandske flyvehavarikommission, der blev offentliggjort tirsdag, samt en række nyhedsartikler fra tiden efter styrtet.