BRUXELLES: Det er kun en uge siden, at EU-landenes indenrigs- og udlændingeministre måtte opgive at nå til enighed om en fordeling af yderligere 120.000 flygtninge. Man har allerede besluttet at fordele 40.000 på frivillig basis, men fordelingen af de 120.000 er uhyre vanskelig, fordi EU-Kommissionen har lagt op til en obligatorisk fordelingsnøgle - populært kaldet flygtningekvoter.

Et flertal af landene støtter Kommissionens forslag og har det kvalificerede flertal, der i teroien skal til for at stemme det igennem hen over hovedet på kritikerne, der ikke mindst tæller en række central- og østeuropæiske lande. De kritiske lande insisterer på, at det skal være på frivillig basis, da det er et nationalt anliggende at bestemme den slags - en holdning den danske regering i øvrigt deler.

Kritikken går også mere grundlæggende på, at en fordeling af flygtninge ikke løser udfordringen med tilstrømningen, og at EU derfor i stedet bør fokusere på at styrke de ydre grænser. En styrkelse af de ydre grænser er da også på agendaen, når EUs stats- og regeringschefer mødes onsdag aften til topmøde.

Med den betydelige modstand er der fortsat usikkerhed om, hvorvidt fordelingen af de 120.000 bliver til noget, og selv hvis der bliver enighed, eller det bliver gennemtrumfet med kvalificeret flertal, udestår en række problemer.

Berlingske kigger her på, hvad der er op og ned i slagsmålet om fordeling af flygtninge.

De første 40.000, der skal fordeles, hvem er de?

Der er tale om flygtninge, der ankommer til frontlinjestaterne Grækenland og Italien og søger asyl der. De asylansøgere, som fordeles, skal være flygtet fra lande, hvorfra flygtninge har gode chancer for at få asyl. Det vil sige, at anerkendelsesprocenten på EU-plan skal være over 75 procent, hvilket i øjeblikket gælder asylansøgere fra Syrien, Eritrea og Irak.

Hvem er de yderligere 120.000, som måske skal fordeles?

Igen er der tale om flygtninge, der ankommer til Grækenland og Italien og søger asyl der. EU-Kommissionen har i sit forslag også inkluderet Ungarn, som et land i en nødsituation, der skal hjælpes. Men det har Ungarn takket nej til. En mulighed er, at man derfor i stedet fordeler flere, der har søgt asyl i Grækenland og Italien, mens en anden mulighed er, at man »gemmer« Ungarns pulje på 54.000 til et senere tidspunkt i krisen. Hvad angår nationalitet gælder de samme kriterier som for de 40.000, altså asylansøgere fra Syrien, Eritrea og Irak.

Hvorfor vil Ungarn ikke hjælpes?

Ungarn er imod en fordeling af asylansøgere af flere årsager, selv om landet ifølge de seneste tal fra Eurostat i andet kvartal havde flere asylanøsgere i forhold til indbyggertallet end noget andet EU-land. Ungarn mener ikke, at en fordeling løser problemet med tilstrømningen, men derimod fjerner fokus fra at styrke de ydre grænser, som ifølge Ungarn er det afgørende. Ungarn mener heller ikke, at landet er en frontlinjestat, men derimod et transitland, fordi de mange, der ankommer til Ungarn, alle burde være blevet registreret i Grækenland, og i øvrigt vil langt de fleste videre til Østrig eller Tyskland.

Hvilke lande går ind for bindende kvoter?

Et flertal af EU-landene går nu ind for obligatoriske flygtningekvoter. Især Tyskland og Sverige har presset på, men over de seneste måneder er også Frankrig og Benelux-landene blevet fortalere, ligesom Italien og Grækenland bakker op om en fordeling. Tidligere kritiske lande som Spanien og Finland har accepteret at deltage i fordelingen af de 120.000 på grund af den ekstraordinære situation, men understreget, at man ikke kan acceptere et permanent kvotesystem. Blandt de kritiske lande har Polen og Letland nu tilkendegivet, at man kan acceptere at deltage i en frivillig fordeling, men ikke faste kvoter. Slovakiet og Ungarn er fortsat imod hele ideen.

Hvor hurtigt kan en eventuel fordeling ske?

Fordelingen af de første 40.000 er besluttet og kan begynde så snart, at Grækenland og Italien har fået oprettet registrerings- og modtagecentre, hvor man kan sortere asylansøgere med behov for international beskyttelse fra rene økonomiske migranter, som ifølge planen skal sendes tilbage til deres oprindelsesland. Hidtil har det dog knebet gevaldigt med registreringen, og hvornår det kommer til at fungere i praksis, er uvist.

Hvordan udvælges de asylansøgere, som skal fordeles?

Det er ifølge EU-Kommissionens forslag frontlinjestaterne - det vil sige Grækenland og Italien - som skal udvælge de asylansøgere, som skal fordeles til andre lande, efter en række fastsatte kriterier. Der vil blandt andet blive set på familieforhold og sprogevner.

Er asylprocesserne standardiserede i EU?

I dag har landene forskellige procedurer for behandling af asylansøgninger, som betyder, at en asylansøger kan blive afvist i et land, men få tildelt asyl i et andet land. Eksempelvis har Ungarn generelt lave anerkendelsesprocenter, mens Sverige har høje anerkendelsesprocenter. Der arbejdes på en større harmonisering af disse procedurer, men det kommer til at tage tid, hvis det overhovedet kan lade sig gøre.

Kan man tvinge folk til at blive efter en omfordeling?

Det er et andet problem. I praksis er det meget svært at tvinge asylansøgere til at blive i det land, som de er blevet omfordelt til. Ministrene skal på tirsdagens møde blandt andet diskutere, hvad man kan gøre for at sikre det. Men selv hvis man tvinger folk tilbage, kan de hurtigt komme igen. Det har blandt andre Tyskland oplevet.

Bliver ministrene enige tirsdag aften?

Positionerne så fortsat fastlåst ud tirsdag morgen, da EU-ambassadørerne gik ind til endnu et møde for at få et kompromis i hus. Tyskland og Frankrig mener, at det bliver for udvandet, hvis fordelingen bliver på en ren frivillig basis, mens de central- og østeuropæiske lande står fast på, at det skal være frivilligt. Tyske ministre har tidligere truet med at få det besluttet ved kvalificeret flertal - det vil sige, at mindst 55 procent af medlemsstaterne, der repræsenterer mindst 65 procent af EU’s befolkning, stemmer for - men det kan få alvorlige følger for det europæiske samarbejde fremadrettet, hvis man tager så stor en beslutning stik imod en række landes ønske. Tysklands kansler, Angela Merkel, understregede dog mandag, at der skal gøres alt for at nå til enighed.

Hvad er Danmarks rolle?

Danmark står på grund af retsforbeholdet i udgangspunktet uden for al fælles asyl- og flygtningepolitik i EU. Den danske regering har dog tilbudt de øvrige EU-lande at tage imod 1.000 flygtninge fra de kommende registreringscentre i frontlinjestaterne, såfremt det kan bidrage til at sikre enighed om en fælles europæisk løsning.