Der er spænding til det sidste hvert eneste år. Hele den litterære verden sidder som på fiktive nåle. Hvem er den heldige?

Får den syriske digter Adonis nobelprisen i litteratur i år? Gør Ngugi Wa Thiong’o fra Kenya? Bliver vinderen Jon Fosse fra Norge? Eller Ko Un fra Sydkorea? Alle navnene her var seriøst i spil i 2016 – så seriøst, at de alle figurerede på de britiske bookmakeres lister. I spidsen lå den syriske digter med oddsene 6/1. Til sammenligning lå danske Jussi Adler-Olsen helt nede på 50/1.