Forleden kom det frem, at danmarkshistoriens mest omdiskuterede billeder, Muhammed-tegningerne, ikke bliver vist, når udstillingen »BILLEDSTORM. Blasfemi i kunsten fra reformationen til i dag« åbner på Skovgaard Museet i Viborg 30. september. Heller ikke selv om udstillingen gerne vil stille skarpt på, hvordan køn, fremmedhed og blasfemi kan provokere, skabe misforståelser og blive censureret.
Muhammed-tegningerne ville ifølge museumsleder Anne-Mette Villumsen skygge for den nuancerede fremstilling af blasfemisk kunst, som udstillingen repræsenterer.
Her er nogle af de billeder, der har fået lov til at komme med på udstillingen, der er blevet til i et samarbejde mellem Skovgaard Museet i Viborg, Kvindemuseet i Aarhus og Museet for Religiøs Kunst i Lemvig. Billedteksterne er fra de involverede museer.
