Lad det fra nu af være slået fast: Smudskampagner er ikke noget, de sociale medier har skabt. Ej heller fjernsynet eller kommunikationsbureauerne eller »politikerfabrikkerne« på statskundskabsstudierne.

Amerikas Forende Stater var kun 16 medlemsstater stor, og deres forfatning 13 år gammel, da præsident John Adams i en valgkamp blev beskyldt for at have »hæslig, hermafroditisk karakter, der hverken ejer den styrke og fasthed, der kendetegner en mand, eller den ømhed og følsomhed, der kendetegner en kvinde.«

Bagmanden var udfordreren Thomas Jeffersons kampagnestrateg. Valgkampen i det Herrens år 1800.

Sammenlignet med denne, alle smudskampagners moder, synes Socialdemokraternes nye annonce om »Løkkes regninger« at være mere afdæmpet.

»Du kan være sikker på, at Lars Løkke altid kommer med en regning – og at andre kommer til at betale,« skriver regeringspartiet i annoncen. Illustreret med et lidet flatterende foto af Venstre-formanden på en baggrund af bilag.

Men kritikken er hård. Kampagnen er hurtigt blevet udlagt som en hentydning til de sager, der har slået skår af statsministerkandidatens popularitet. Men Socialdemokraterne risikerer med annoncen også selv at tabe vælgernes anseelse. Det mener Frederik Preisler, der er partner i kommunikationsbureauet Mensch: »Socialdemokraterne er strategisk set ikke i en situation, hvor de skal kaste sig ud i en smædekampagne. De er ved at have etableret sig som stabile, men pludselig optræder de, som om de er labile og kan finde på hvad som helst. Og det er uklogt,« siger han.

Ifølge Frederik Preisler har partiet hidtil stabilt formået at sælge sig på regeringens resultater: »Nu skifter de over til en kampagne, der vel som formål vil spørge, hvorfor man skal gamble med det, de har gjort. Det har de sikkert haft mange overvejelser omkring, men virkemidlet er så blevet det her. Og jeg tror ikke, man oplever det som andet, end at de kaster sig ned i mudderet til alle de andre,« siger han og slår fast:

»Det er svært at kaste med mudder uden selv at få skidt på skjorten.«

Jon Kiellberg, der er kommunikationsrådgiver i Kiellberg Kommunikation, mener ligeledes, at kampagnen »er på grænsen.«

»Der er en hårfin balancegang, der lige nu boner negativt ud, men på sigt er jeg ret sikker på, at den vil virke,« siger han og uddyber:

»Hensigten er at få vælgerne til at danne og fastholde det billede, de har i forvejen. Vælgerne skal have det helt konkrete billede i hovedet inde i stemmeboksen, hvor de skal tænke: Var det ikke noget med de bilag og den nulvækst?«

Uffes hus spøger

S-kampagnen er ifølge flere kommentatorer blot endnu et eksempel på, at vi går den mest beskidte valgkamp i møde. Nogensinde.

I den forbindelse er det svært at komme uden om begrebet »amerikanske tilstande«, der i mange år været udtryk for et sted, dansk politik i hvert fald ikke skal hen. I lige så mange år har vi ifølge eksperter nærmet os de berygtede tilstande og stået over for det hidtil mest beskidte folketingsvalg i danmarkshistorien.

I hvert fald er det sikkert, at smædekampagner har været en del af danske valgkampe i mange år. Og, som eksemplet med den 215 år gamle amerikanske valgkamp viser, af det moderne vestlige demokrati siden dets barndom.

Man kan ifølge Frederik Preisler »vende stemningen med den rigtige smædekampagne«.

Og når partierne gang på gang tyer til mere eller mindre ufine tricks, skyldes det ifølge ham erfaringerne fra en af danmarkshistoriens mest berømte skræmmekampagner.

Vi spoler tiden tilbage til 1998. Det er valgkamp, blå blok er ovenpå i målingerne, og Uffe Ellemann-Jensen (V) synes på tærsklen til Statsministeriet. Så rammer en annonce avisernes spalteplads. Lejernes LO illustrerer, hvor meget Ellemann-Jensen i sin privatøkonomi vil spare på sit rækkehus i Hellerup, hvis den daværende »lejeværdi af egen bolig« bliver fjernet, som Venstre mistænkes for at ville. Få dage senere genvinder Socialdemokraterne valget på, hvad der i sportens verden ville kræve målfoto.

»Det er blevet en del af historieskrivningen, at den (annoncen, red.) stjal Uffes statsministerpost. Det er aldrig rigtigt bevist, men alle danske politikere bærer den historik, og derfor er der en frygt for, at nogen skal trække først. De har alle en fornemmelse af, at de andre kan vinde ved det. Og så kan de lige så godt trække først,« siger Frederik Preisler.

»Og vi vil heller ikke slå dem ihjel«

Syv år efter ’98-valget er det de Radikale, der igen vækker frygten for »amerikanske tilstande« til live. Partiet lancerer en video med billeder af nydanskere, krydret med citater fra daværende integrationsminister Bertel Haarder (V), der er klippet ud af en sammenhæng.

Et klip viser eksempelvis en etnisk dansk mand lege med indvandrerbørn på en trist legeplads: »Vi kan ikke forhindre dem i at få børn, og vi vil heller ikke slå dem ihjel,« supplerer citatet fra Bertel Haarder.

»Det er normalt, at man beskylder andre for at have en forkert politik og for ikke at have styr på økonomien, og til nød kan man også tåle at blive beskyldt for at være dum. Men at blive beskyldt for at være ond – det er altså meget ubehageligt,« siger Bertel Haarder i dag.

Videoen medvirkede sammen med en misset EU-kommissærpost til, at han ikke ønskede at fortsætte som integrationsminister efter valget det år.

Venstre-veteranen mener derimod, at det var helt i orden, da hans eget parti i sidste måned hængte en kæmpeplakat op på hotel Crowne Plaza med budskabet, at Socialdemokraterne »har lovet før – nu lover de igen«.

Banneret illustrerede en skikkelse med Pinnochio-næse. Noget, der fik politisk kommentator Hans Engell til at kalde den uofficielle valgkamp for »under lavmålet«.

»Der er da kæmpe forskel på at påpege, at nogle løfter ikke blev holdt, og så at forsøge at begå et karaktermord. Det var det, der blev forsøgt på mig, og det er det, der nu bliver forsøgt på Lars Løkke Rasmussen,« siger han.

I dag mistænker Haarder dog smædevideoen for at have gavnet ham. De Radikale fik ganske vist et kanonvalg i 2005, men det samme gjorde han selv med over 17.000 personlige stemmer.

Eksperter uenige om valg-rigets tilstand

Men hvor tæt er dansk politik i dag så på de berygtede amerikanerforhold?

»Det er da på vej,« siger Jon Kiellberg.

Han er enig i påstanden om, at den kommende valgkamp bliver historisk beskidt. Men: »Det er ret vildt, det vi ser, men det er i pænere versioner end i mange af de amerikanske kampagner,« tilføjer han og understreger, at det betyder meget, at de danske partier og politikere i modsætning til amerikanerne ikke må bruge TV-mediet som kampagneplatform.

Frederik Preisler fra Mensch er uenig i kollegaens konklusion:

»Vi har amerikanske tilstande. Hvis der er nogen, der går og tror, at vi er lidt jomfruelige sammenlignet med amerikanerne, kan de godt tro om igen,« lyder hans udlægning.

Tiden må vise, hvem der får ret. Én ting er sikker: Det går ikke de socialdemokratiske kampagnefolk lige så skidt, som det gjorde for den amerikanske strateg, der for 215 år siden kaldte præsident John Adams en »hæslig, hermafroditisk karakter«.

Han røg i fængsel for bagvaskelse. Men det var naturligvis også »amerikanske tilstande«.