Der er forskel på at kunne og at ville. De nye fleksjobregler er blevet indført for at få flere væk fra offentlige forsørgelse, og mange personer med handicap eller funktionsnedsættelse vil faktisk også gerne arbejde. I det omfang de kan.

Her er det, at vilje og evne ikke er det samme, og de nye fleksjobregler hjælper ikke de mange danskere med vidtgående handicap og varig funktionsnedsættelse, konstaterer Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

»Det er ikke blevet bedre. Tværtimod. Med den nye reform er der blevet givet friere hænder til kommunerne, og så kan man være sikker på, at den befolkningsgruppe bliver nedprioriteret endnu mere,« siger han.

Reglerne for fleksjob og førtidspension, som trådte i kraft i januar 2013, er nemlig ikke særligt præcise, mener Henning Jørgensen. Afgørelserne i forvaltningsleddet bliver derfor afgørende for, hvad der kommer til at ske, og det gør, at den handicappede ikke får den retssikkerhed og særbehandling, som de burde få, advarer han:

»Reglerne er et forsøg på at få så mange som muligt ind i noget, der ligner beskæftigelse, Det giver kommunerne mulighed for refusion og får statistikkerne til at se godt ud. Men de her personer kommer i klemme.«

De handicappede er usynlige

Det faktum er der alt for lidt fokus på politisk, mener Finn Amby, ph.d ved Aalborg Universitet. 21. maj forsvarede han sin ph.d-afhandling om handicappedes mulighed for at komme i ordinær beskæftigelse.

Afhandlingen handler mest om ordinær beskæftigelse, men kommer også ind på fleksjob og førtidspension. Fra 1992-2012, som er den periode, han har beskrevet, får handicappede som målgruppe stort set ingen opmærksomhed i beskæftigelsespolitikken.

»Handicapbegrebet er stort set fraværende. Det betyder, at man glemmer de stationære situationer, som kendetegner handicap med varig eller langvarig funktionsnedsættelse. De forbedres ikke af disse udviklingsforløb,« siger han.

En af de personer med et varigt handicap, som er blevet ramt af de ufleksible regler, er 19-årige Sebastian Krogh. Han har infantil autisme og er udviklingshæmmet, og svarer derfor til en knægt på ti år i hovedet. Han fortæller til Berlingske om sit møde med loven, da han forsøgte at få fleksjob på den McDonald’s, hvor han har arbejdet hver weekend de seneste fire år.

Til en vejledningssamtale med jobcenteret fik han besked om, at han skal gennem et afklaringsforløb på trods af, at McDonald’s gerne vil ansætte ham, når han er færdig med sin STU, der er en treårig ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, og på trods af at der ligger mængder af viden om hans handicap på skoler og andre institutioner.

Kører rundt i systemet i årevis

Netop her mangler der tillid mellem systemerne, mener Finn Amby:

»Vi har brug for at personer med en anerkendt diagnose, og som er velbeskrevne hvad angår deres funktionsniveau, får nogle mere præcise rettigheder til at få en hurtigere afklaring. Det mangler helt i regelsættet.«

Jobcentrene har ingen forpligtelse til at tage sig af handicapområdet eller lave indberetninger herom, forklarer Finn Amby, som blandt andet har undersøgt jobcentrenes tilbud. Derfor findes der ingen data for, hvordan det går i det forskellige kommuner.

»Men der er stor forskel og ingen systematik i forskellene på kommunernes tilbud til handicappede, der søger job. Det er meget tilfældigt, hvad der foregår,« siger han.

Det er Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer, enig i.

»Kommunerne baserer ikke altid sagsbehandlingen på den viden, man allerede har. Ofte overfortolker man reglerne, så man ikke får taget de beslutninger, der er rimelige i forhold til den viden, man har,« siger han.

Problemet ligger i hele grænsefladen mellem fleksjob og førtidspension, hvor personer med et varigt eller langvarigt handicap ikke kan få en afklaring på, hvad de skal, mener Stig Langvad:

»Det er blevet et større problem efter reformen. Der bliver sendt et politisk signal om, at man ikke skal have førtidspension, og man ikke skal have fleksjob. Man skal hele tiden stræbe efter det normale. Men de signaler er både urealistiske og urimelige.«

I Landsforeningen Autisme har landsformand Heidi Thamestrup også oplevet, at det er blevet sværere for personer med autisme at få et fleksjob.

»Afklaringen er sådan set fin nok, men for mennesker med autisme er det forfærdeligt at blive sendt i det ene tilbud efter det andet. De kan ende med at blive kørt rundt i systemet i flere år,« siger hun.

Autister har brug for rammer og noget konkret at fastholde sig til. Her nævner Heidi Thamestrup en arbejdsidentitet som et positivt redskab i en hverdag med autisme.

»Men der mangler en grundlæggende forståelse for den her type handicap. Man tænker, at handicappede med autisme sagtens kan varetage de arbejdsopgaver, man skal kunne, men de er fortabte i de sociale ting, som fylder meget på stort set alle arbejdspladser i dag. Er man ikke opmærksom på de forskelle, så går det galt,« siger Heidi Thamestrup.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) til denne artikel.