»Jeg vil gerne læse i England.«
Sådan sagde Anders Krohn, da studievejlederen i gymnasiet spurgte, hvad han ville lave efter sin eksamen. Studievejlederne anede ikke, hvordan de skulle hjælpe ham, når spørgsmålene drejede sig om andet end danske universiteter og den koordinerede tilmelding.
De havde heller ikke nogen steder at henvise ham til, og derfor endte Anders Krohn med selv at finde svar på sine spørgsmål om engelske universiteter.
»Jeg missede ansøgningsfristen, mens jeg gik i gymnasiet, og derfor blev jeg nødt til at vente et år med at søge ind. Ansøgningsfristen til mange udenlandske universiteter ligger tidligere end til danske universiteter. Men der er jo ikke nogen, som kommer og prikker en på skulderen i slutningen af 2.g og spørger, om man overvejer at læse i udlandet,« siger Anders Krohn.
Allerede i gymnasiet drømte han om at komme ind på University of Oxford. Da han fandt ud af, at det var for sent at komme ind direkte efter gymnasiet, gik han i gang med at forberede sig på næste ansøgningsrunde.
I Danmark bliver man oftest optaget på baggrund af sit karaktergennemsnit, men i Storbritannien er systemet helt anderledes. For Anders Krohn krævede det både anbefalinger og motiverede ansøgninger at komme ind på drømmeuddannelsen i Economics and Management på Oxford.
»Jeg havde en idé om, at jeg gerne ville læse i udlandet, men jeg vidste ikke helt hvordan, og det var svært at finde andre, som havde prøvet det. Studievejlederne var ikke afvisende over for mig, men de anede bare ikke, hvad de skulle gøre. Det er meget svært at få vejledning.«
De unge tror ikke, at de har råd
Efter Anders Krohns mening ved de fleste danske gymnasieelever godt, at det kan lade sig gøre at tage et halvt eller helt års udvekslingsophold i udlandet, når man studerer på et dansk universitet. Men de færreste er opmærksomme på, at man også kan tage hele sin uddannelse i udlandet:
»Folk ved ikke, at det kan lade sig gøre, og derfor søger de ikke ind på udenlandske universiteter. Jeg synes, at Danmark går glip af noget. Der er mange elever, som ville få rigtig meget ud af at læse i udlandet,« siger han.
Efter gymnasiet tog han et år til USA på et Rotary-udvekslingsprogram. Han søgte ind på Oxford, men blev ikke optaget. Året efter søgte han ind igen og blev optaget på uddannelsen Economics and Management.Han er en af de få danske studerende på universitetet. Ifølge Anders Krohn er der cirka fire danskere per årgang på bachelorniveau.
Han mener, at mange danskere holder sig tilbage med at søge ind på de udenlandske universiteter, fordi de ikke tror, at de har råd til at gå der.
»I Danmark er der en myte om, at det ikke kan lade sig gøre at komme ind på de udenlandske universiteter, fordi det er for dyrt. Men selv om man selvfølgelig får noget gæld, kender jeg ikke nogen danske studerende, som har haft specielt store problemer på grund af økonomien. Mine forældre har ikke betalt noget af min uddannelse. Jeg har kunnet finansiere den med studielån fra den engelske stat,« siger Anders Krohn, som mener, at der mangler information om at læse i udlandet.
»Selvfølgelig er det et ressourcespørgsmål, og man kan ikke sidde og vejlede meget specifikt om alle de uddannelser, der findes i verden. Problemet er, at de studerende ikke ved, hvor de skal gå hen, hvis de har lyst til at læse i udlandet.«