»De unge er stressede som aldrig før, og vi skal ikke pålægge dem for mange opgaver«. Det hører vi i medierne, og fra de unge. Samtidig er det niveau, de unge leverer i folkeskolen og gymnasierne, faldet.

Men hvordan hænger det lige sammen? Jeg har selv store børn, og næsten ligegyldigt hvad jeg beder dem lave, så er det altid for meget. For det er vigtigt for de unge at bruge tid på at kæle med deres smartphone og se videoer på YouTube samt holde Snapchat og Instagram m.m. ved lige. Med andre ord, de unge har travlt med ligegyldige ting, som de oplever som værdifulde, selv om det ikke forbedrer deres liv på langt sigt.