Et sted i Skandinavien er der blevet slukket for en respirator, og en familie har sagt farvel.
Et sted i Danmark har en person fået sit livs vigtigste opkald: der er et match.
En kirurg arbejder på højtryk på at udtage hjertet på afdøde. Inden for fire timer skal det slå videre i brystkassen på danskeren.
Scenariet ovenfor har udspillet sig ca. 400 gange Danmark, og lørdag er det præcis 25 år siden, den svenske kirurg Gösta Pettersson, som den første i Danmark transplanterede et menneskehjerte.
Selv om man ude i verden har foretaget hjertetransplantationer med succes siden midten af 70erne, var det først i 1990, at Folketinget vedtog hjernedødskriteriet.
Nu kunne man erklære en person for død, hvis al aktivitet i hjernen var stoppet. Dermed var vejen banet for at udtage organer, der stadig var i live, hvis afdøde var registreret organdonor.
Leif er både 25 år og 57 år gammel
»Det første år tænkte jeg da lidt over det, men nu ser jeg det som en motor. Det er ikke en andens hjerte, det er mit hjerte nu. I hverdagen tænker jeg aldrig over, at jeg er transplanteret.«
Ordene kommer fra Leif Jønsson. Han var den anden person i Danmark, der fik et nyt hjerte – syv dage efter den første hjertetransplantation. At 57-årige Leif Jønsson om få dage kan fejre en slags 25 års fødselsdag, er faktisk lidt af en sensation, da hjertetransplanterede i gennemsnittet lever 12-13 år, hvis de overlever første år efter operationen.
For selv om det nye hjerte ikke fejler noget, vil kroppen prøve at afstøde det, da immunforsvaret opfatter det som et fremmedlegeme. Transplanterede skal derfor på immundæmpende medicin resten af livet, hvilket kan medføre, at kroppen ikke kan bekæmpe infektioner, og kræftsygdomme nemmere opstår.
For Leif Jønsson, der fik skiftet sit hjerte på grund af en sygdom, der gjorde, at hans oprindelige hjerte voksede sig for stort, har transplantationen haft enorm betydning: »Allerførst tænkte jeg, at jeg vil se mine børn vokse op. De var ikke mere end fire og seks år på det tidspunkt. De senere år ønskede jeg, at jeg kunne får lov at se mine børnebørn, hvis jeg fik sådan nogle. Nu har jeg tre, og dem har jeg stor glæde af. Vi mennesker vil hele tiden gerne se noget mere og være her lidt længere.«
Selv om man succesfuldt transplanterede hjerter for 25 år siden, og patienter som Leif Jønsson har levet længe med sit nye hjerte, er der sket store fremskridt siden 1990. F.eks. bruger man donorhjerter helt op i 60 års-alderen. Det hører dog til sjældenhederne.
Isoleret på hospitalet i seks uger
»Da vi startede transplantationsprogrammet, måtte donorhjerter ikke være over 40 år gamle. Langt de fleste donororganer er nu også i 40erne. Her er risikoen for at dø under omstændigheder, hvor man kan være donor er højst,« fortæller overlæge Finn Gustafsson, leder af Rigshospitalets Hjertecenter:
»Før i tiden døde folk ofte i trafikuheld, men i dag er biler designet sådan, at hvis man skulle dø i en ulykke, er man sjældent egnet til donation. I dag kommer donorhjerter hyppigst fra personer, der har fået en hjerneblødning.«
Der er også stor forskel på, hvor længe man er indlagt. Da Leif Jønsson fik sit nye hjerte for 25 år siden, var han var isoleret på en hospitalsstue i seks uger, hvor transplanterede i dag kan vende hjem ca. en uge efter operationen.
Nu beholder man mindre af sit eget hjerte
Selve udskiftningen af hjertet har også gennemgået en udvikling:
»Ved en transplantation beholder man lidt af sit eget hjerte, men man beholder meget mindre, end man gjorde i gamle dage. Dengang beholdte man næsten hele sit eget højre forkammer, hvilket gjorde, at man endte med to sinusknuder, hvilket ofte gav rytmeforstyrrelser,« fortæller Finn Gustafsson.
Sinusknuder er knuder af muskelceller, der udsender en elektrisk puls, og dermed styrer hjertets rytme.
For Leif Jønsson er 25 år med nyt hjerte ingenting, og han regner med at holde mange år endnu: »Min kone har snakket om, at hun vil skal holde en fest på årsdagen, men det har jeg sagt, at hun først får lov til at gøre, når det er 50 år.«
LÆS OGSÅ: Doktor Liv har rørt ved tusindvis af hjerter