Med statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen præsenterede regeringen i sidste uge en ny digital vækstplan, som med 38 initiativer og en milliard kroner skal skabe mere digital vækst i det danske erhvervsliv frem mod 2025.

Planen skal blandt andet sikre digitale kompetencer til alle danskere ved at løfte efteruddannelsesområdet. Der sættes også 95 millioner kroner af til en omstillingsfond, som skal give mere mobilitet på arbejdsmarkedet.