Det var et symbolmættet øjeblik, da statsminister Lars Løkke Rasmussen torsdag – i slutningen af sin tale til Folketinget – henvendte sig til Kristian Thulesen Dahl og takkede DF-lederen for støtten til den nye trekløverregering.
Øjeblikket indrammede de parlamentariske grundvilkår: Hvis ikke Løkke formår at udvikle et tæt samarbejde med DF på de mest afgørende politiske områder, kommer regeringen ikke langt.
I udgangspunktet indeholder det nye regeringsgrundlag et stort anlagt og offensivt bud på, hvordan Danmark skal udnytte globaliseringen og tidens teknologiske nybrud.
Løkke vil skabe stærkere rammevilkår for virksomhederne, han vil dygtiggøre danskerne, og han vil samarbejde med arbejdsgivere og fagbevægelse for at sikre, at så mange som muligt får de rette kompetencer, så de kan sikre deres job.
Han vil også forny den offentlige sektor, som skal ledes bedre og arbejde smidigt sammen med private, ligesom han drømmer om at frigøre de offentligt ansatte fra dagligdags kontroltyranni.
Men én ting er at lave den rette analyse og tegne det store billede. Noget andet er at kunne fremlægge konkret politik, der understøtter visionen og støttes af et flertal.
Med dette i baghovedet var det klogt af Løkke, at han tog sig tid til at takke Kristian Thulesen Dahl. Løkke ved, at DF historisk har hjulpet borgerlige regeringer med at få vigtige reformer igennem. Men han er også klar over, at Thulesen kan være en ekstrem hård modpart, som kan lægge planer i graven. Og Løkke ved om nogen, at han kun med DF's hjælp når de magiske 90 mandater. Naturligvis vil Socialdemokratiet og de Radikale også kunne gøre forretninger med trekløveret, men Mette Frederiksen vil konstant være opmærksom på, hvor DF støtter Løkke, og hvor DF siger stop. I nogle situationer vil hun prøve at presse DF til at spærre vejen for regeringen.
Allerede nu er det tydeligt, at S-formanden vil genoplive en klassisk konflikt, som handler om, at man ifølge S-lederen ikke kan love skattelettelser og bedre velfærd på samme tid. Netop dette argument vil hun bære frem for DF's vælgere, som synes at være mere modtagelige for socialdemokratiske budskaber end i mange år, og det vil indsnævre Thulesens rum for at forhandle med Løkke.
Thulesen bliver kort sagt manden i centrum. Han vil kunne bære reformer igennem, men han vil også kunne blokere dem.
Hvordan den parlamentariske praksis udvikler sig, ved vi ikke. Men læg mærke til, at Løkke i sine første udtalelser i Berlingske og over for Folketinget har gjort det klart, at han med sit regeringsgrundlag nok har fremlagt en ambitiøs skitse, men at de konkrete udspil må afspejle den parlamentariske virkelighed på Borgen, hvor DF får afgørende betydning for regeringens resultattavle.
Thomas Larsen er Berlingskes politiske kommentator