Nej, altså. Nu gik det lige så godt.

»Opsvinget har fået fodfæste. Underskuddene falder, der bliver igen investeret, og beskæftigelses­situationen er ved at blive bedre,« sagde en af EU-Kommissionens næstformænd, esteren Siim Kallas. Det var i maj.

Nu bliver der bremset op i Europa. I euroområdet venter Den Europæiske Centralbank, ECB, en vækst på beskedne halvanden procent til næste år, og der er god grund til at tro, at den prognose bliver justeret nedad på bankens pressemøde torsdag.

Det er ikke en ny krise, men opsvinget trækker ud. Her er fire forklaringer.

1. Krigen i Ukraine

Erhvervsfolk er følsomme gazeller, og er der uro og fare på færde, løber de væk. Krisen i Ukraine har siden marts været det største urovækkende element i Europa. Når sanktioner veksler med modsanktioner, vælger mange at se tiden an, før de investerer. I andet kvartal gik væksten i Tyskland simpelt hen i stå, og økonomerne pegede igen og igen på Ukraine-krigen, og den store tænketank DIW Berlin frygter forværring af tallene i tredje kvartal.

»De direkte virkninger af sanktionerne mod og fra Rusland burde være overskuelige. De psykologiske effekter kan derimod give sig udslag i en generel tilbageholdenhed med investeringer i Europa,« advarede DIWs konjunkturpolitiske chef, Ferdinand Fichtner, forleden.

2. Vækstlande uden vækst

BRIK-landene, Brasilien, Rusland, Indien og Kina, kaldes også for de store vækst­økonomier. De har trukket væksten op det seneste årti, og især Kinas efterspørgsel forhindrede det helt store sammenbrud i verdensøkonomien under finanskrisen.

Men vækstlandene har vækstproblemer, og et par af dem er helt holdt op med at vokse. Rusland har ikke haft BRIK-agtige vækstrater siden 2010 og balancerer lige nu på randen af recession. Det gør Brasilien også; landets egne økonomer sænker løbende prognoserne og tror nu kun på 0,8 procents vækst i år og 1,2 procent til næste år. Det er faktisk endnu dårligere end eurozonen. Selv Kinas vækst falder, omend fra et højere niveau: Fra 7,5 procent i år til syv procent næste år presset af faldende investeringer og punkterede ejendomsbobler.

3. Kredit i klemme

Selv de, der gerne vil investere, kan ikke altid komme til det, for det er svært at få et banklån i Europa. Bankudlånet i euro­zonen til virksomheder og private borgere er faldet konstant siden 2009, og økonomer forklarer det med, at bankerne ikke vil belaste deres egenkapital, så længe de ikke kender myndighedernes kapitalkrav. ECB arbejder netop nu med endnu en stor stress­test af bankerne; resultaterne bliver offentliggjort i næste måned.

I hvert fald bider kreditklemmen hårdere og hårdere: I Italien er det nu 53 procent af virksomhederne, som får nej eller delvist nej til en låneansøgning, viser en undersøgelse fra Confcommercio, Italiens svar på Dansk Erhverv; det er en stigning på over to procentpoint på et kvartal. Der er regionale forskelle. I Syditalien får 81 procent af virksomhederne nej i banken.

4. Opsvinget var der aldrig

Og så har vi måske ventet os for meget af det opsving; Europa har simpelt hen mistet evnen til at vokse. Det er den forklaring, som dansk økonomis grand old man, Niels Thygesen, giver til min kollega Lars Erik Skovgaard i hosstående artikel. For arbejdsstyrken falder, produktiviteten vokser ikke, og virksomhederne investerer for lidt.

»Det kræver ganske meget at komme væk fra disse tendenser. Flere undersøgelser har peget på, at Europa med de nuværende strukturer ikke kan få en vækst på meget mere end én procent om året,« siger Niels Thygesen.