Den dansk sommer har været ekstrem varm, og flere danskere har i løbet af ferien haft behov for at søge mod stranden for at få sig en forfriskende dukkert.

Men mens man ligger og steger i vandkanten, kan man med stor sandsynlighed støde på en flok rød-sorte skabninger, skriver bt.dk.

De små syvplettede mariehøns søger nemlig ikke blot mod vorherre for at bede om godt vejr. De søger også mod landets kyster, og det er der flere årsager til ifølge Hans Peter Ravn, der er seniorforsker ved Københavns Universitet - og desuden ekspert i den syvplettede mariehøne.

Han fortæller til bt.dk, at det særligt er det danske vejr, der har resulteret i den store mængde mariehøns.

- For det første er der på nuværende tidspunkt rigtig mange mariehøns, fordi der har været rigtig mange bladlus tidligere på året - og mariehøns lever af bladlus. Og grunden til, at vi har haft så mange bladlus, det er, at vi har haft en mild vinter. Det betyder, at der har været rigtig meget mad til mariehønsene tidligere på året, forklarer Hans Peter Ravn, og tilføjer, at det varme danske sommervejr ligeledes har medvirket til en øget bestand af mariehøns.

- Vejrforholdene, når mariehønsene er små, spiller også en stor rolle. Det er de typisk i slut maj - start juni. Her har vejrforholdene også været ideelle for dem. Hvis nu det havde været regn og rusk, så ville det gå ud over både bladlus og mariehønse-larver. Men det har det ikke været, så man kunne sådan set godt have forudsagt, at det nok ville blive sådan et år, siger han til bt.dk.

Det er specielt ved de danske kornmarker, at mariehønsene finder bladlus og næring. Og eftersom kornhøsten netop nu er i fuld gang, så vil mariehønsene automatisk søge væk derfra for at finde ny næring.

- Grunden til, at der er så mange mariehøns lige nu, det er, at de store bestande af mariehøns, der kommer fra kornmarkerne, bliver klækket nu. Kornmarkerne er jo modne nu, og mariehønsene har spist bladlus i kornene tidligere på sæsonen, hvorefter de har forpuppet sig. Nu klækker pupperne, og hvis ikke de har været på vej ud af pupperne, så er de i hvert fald blevet det i forbindelse med, at kornet er blevet høstet.

De mariehøns, der er tilstede nu, er også dem, der skal overleve indtil næste år. De skal derfor nå at få samlet en masse energi og fedtdepoter, så de kan overvintre. Derfor flyver mariehønsene væk fra kornmarkerne, hvor der ikke er flere bladlus tilbage, for at finde noget andet. Til sidst havner de ved kysten, og her ophobes de, fordi mariehøns, ifølge Hans Peter Ravn, ikke er glade for at flyve ud over vandet.

- De er både tørstige og sultne. Normalt vil de finde noget vand i form af duk eller andet. Og hvis de ikke kan finde noget, så vil de prøve at bide i en plante for at få noget saft ud. Hvis der ikke er det, så kan de godt finde på at bide mennesker i håb om, at det er en plante, som kan give dem noget næring, fortæller Hans Peter Ravn til bt.dk, og fortæller, at der ikke er så meget at gøre for at slippe af med dem.

- Man kan gå ud og bade, så skyller man dem af. Men de er ikke ligesom svirrefluer, der tiltrækkes af søde ting, eller biller som glimmerbøsser, der tiltrækkes af farven gul. De kan lugte bladlus, og det er det, de går efter, siger han til bt.dk.

Hans Peter Ravn beroliger dog de danskere, der er irriteret over mariehøns-invationen.

- Det plejer at vare 1-2 uger inden de forsvinder igen, så det skal nok snart gå over igen, siger han.