Mariehøns på 14. etage. Mariehøns i bunker bag gardinerne. Mariehøns i lag på overtøjet. Mariehøns i emhætten. Der er mariehøns overalt i Storkøbenhavn i disse dage, men det er ikke den hjemlige marie, marie, marolle, selv om den ligner på en prik.

Bag masseinvasionen står den asiatiske harlekinmariehøne, som har bredt sig over hele verden de seneste årtier. Den har været i Danmark i mindst syv år, men det er første gang, den sværmer i stort tal, og i modsætning til den hjemlige mariehøne holder harlekinerne til i byerne og kravler ind i husene.

»Naboen bankede på og sagde, at der var mariehøns over hele facaden, og han kunne se dem på bagsiden af vores gardiner. Jeg støvsugede mariehøns væk overalt, og vi kunne ikke åbne vinduet i få minutter, uden at vindueskarmen blev fyldt med dem,« siger Katja Moikjær, der bor på Ydre Nørrebro.

»Der er meldinger om masseforekomst af harlekinmariehøns i hele Storkøbenhavn. Normalt får jeg tre-fire indberetninger om ugen, men på tre dage kom der 150. Nogle steder ligger mariehønsene i bunker, så det knaser, når man går,« siger Tove Steenberg, seniorforsker ved Aarhus Universitets Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, det tidligere Statens Skadedyrslaboratorium.

Harlekinmariehønen er ikke entydigt et skadedyr, da den gør sig nyttig ved at æde bladlus af både nytte- og prydplanter. Men den er på sortlisten over invasive arter, og der holdes godt øje med den, fordi nye arter altid udgør en risiko for at ødelægge balancen mellem arter i naturen. Harlekinen er mere glubsk og altædende end hjemlige mariehøns, så den konkurrerer med flere dyr om føden, og den spiser bl.a. æg og larver af de andre mariehøns.

»Det er for tidligt at sige, hvordan balancen bliver, men når jeg ser mariehøns i københavnske parker, er ni af ti af dem harlekinmariehøns,« siger Tove Steenberg, der siden 2007 har stået for indsamling af information om harlekinmariehønen i Danmark. Hun behøver ikke flere indberetninger om harlekinmariehøns i hovedstaden, men hører gerne om masseoptræden inden døre i resten af landet.

Harlekinmariehønen går hverken i uldtøj, madvarer, træværk eller møbler i de huse, den trænger ind i. Den kan dog være meget generende inden døre i stort antal - især på grund af den skarpe lugt fra et gult advarselsstof, som også kendes fra de hjemlige mariehøns.

De skal støvsuges væk

Bekæmpelsen af mariehønsene i boliger går primært ud på at fjerne dem.

»Man kan egentlig kun støvsuge dem væk, efterhånden som de dukker op, og så trøste sig med, at det snart bliver så koldt, at de ikke kan bevæge sig, så der ikke kommer flere ind,« siger Tove Steenberg.

En almindelig dansk vinter vil ikke nødvendigvis slå dem ihjel. Der skal være 20 graders frost i nogle timer, før de dør, og det har vi sjældent i byerne. Den lidt højere temperatur er sammen med bytræerne den formodede årsag til, at harlekinmariehønsene i Danmark især optræder i byerne. Den almindelige mariehøne søger føde på lave vækster, mens harlekinmariehøns godt kan lide træer som løn og ahorn, der er meget brugt som bytræer.

Stenbroen giver ikke optimale vækstbetingelser, så træerne bliver skravlede og mindre modstandsdygtige over for bladlus. Derfor sidder harlekinmariehønsene i stort tal i toppen af bytræerne og gnasker bladlus. Når de sværmer, tiltrækkes de tilsyneladende især af mure med lyst puds, som ligner de hvide klipper i deres hjemlande, hvor harlekinerne overvintrer i mørke sprækker. De hjemlige mariehøns overvintrer i græstotter og visne frøstande. De sværmer om foråret, når de udklækkes i stort tal i de såkaldte mariehønseår, hvor de kan ligge i driver langs strandene.

Der var meget store mariehønseår i 1976 og 1989. I 2008 og 2009 var der helt usædvanligt to mariehønseår i træk.