De tre knaster
Lønmodtagernes krav har domineret overenskomstforhandlingerne 2018. Dem, vi har døbt »knasterne«: En arbejdstidsaftale til lærerne, garanti for betalt frokostpause og lønstigninger på den gode side af otte procent. Men en aftale kræver gode kompromiser. Give’n’take. Men det har ikke overraskende vist sig svært på de to første krav. Hvad angår den betalte spisepause, som nok for nuværende er den største knast, kræver de statsansatte den sikret én gang for alle i overenskomsten. Set fra statens side udgør spisepausen dog så stor værdi, at den kræver sig godt betalt for en garanti. Men de statsansatte vil da ikke betale for noget, der altid har været deres. Det er svært at øjne det nødvendige kompromis, som alle kan gå halvsure hjem fra.
Gammel kærlig ruster ...
Punktum. Især når det kommer til »kærlighed« mellem chefforhandlere i OK-sammenhæng. Ved overenskomstforhandlingerne i 2013 blev lærerformand Anders Bondo Christensen kørt midt over af Folketinget, der greb ind i lærerkonflikten, placerede lærernes arbejdstid bag lås og slå i Lov 409 og betalte en del af regningen for en ny folkeskolereform med den. De statsansattes chefforhandler, Flemming Vinther, kom heller ikke godt ud af OK-forhandlingerne med Bjarne Corydon i 2015 – ifølge ham selv. Bondo og Vinther har ikke lyst til at tabe igen, et ringe kompromis ved forhandlingsbordet vil være et nederlag.