Jeg bruger min mors dankort til at købe ting på nettet.  Hun aner det ikke«.
Genkender du den oplevelse? Eller hvad med »Jeg ved ikke, hvem der er far til mit første barn«.
Vores liv er fuld af hemmeligheder og fortrængninger. Ting, der knirker indeni os.

Men hemmeligheder er ikke længere noget, vi skjuler. Hemmeligheder er noget, vi deler med helt fremmede. På blogs og hjemmesider, i radioen og på teaterscener vrimler det med pinlige,  private bekendelser, der fortæller, hvad vi i virkeligheden gemmer bag vores velfærdsdanske bomuldstøj.  Fra det meget barnlige til det ret ondskabsfulde.