1. Historiefortællingen
Ingen anden serie har med så stor konsekvens holdt fast i håbløsheden. Over to sæsoner og 23 afsnit har volden og den systematiske undertrykkelse knuget snart sagt alle kvinder i den teokratiske og totalitære stat Gilead. Ikke mindst June Osborne. Eller Offred, som hun kaldes. Tjenerinder må ikke bruge deres eget navn, men kun kalde sig ved deres nye herres navn. Hun er altså Offred - en sammentrækning af Of Fred, der betyder »Freds ejendom« - og undervejs i serien bliver alt bare mørkere og mørkere, værre og værre, og det gør kun endnu mere ondt, når June forsøger at undslippe og mislykkes. Som seer opgiver man håbet, men June holder ved det, hvor svagt det end måtte være. Sæson to er blevet kritiseret for en vis inerti, for et FOR tæt mørke, men det er pointen - og det, der får glimtene af håb til at lyse så stærkt.
