Det er forståeligt, at folk flytter fra den rådne banans rabarberkvarter, hvor de ellers ville forsvinde i almuens høje ukrudt, til fordel for Royal Copenhagens porcelænskvarters pulserende liv. For der er intet liv udenfor København, og der er heller ingen grund til at skabe et ved at klatte statslige arbejdspladser og uddannelser ud over hele Danmarkskortet.
Jeg flyttede ved en fejltagelse fra de Nybodergule huse i Wonderful Copenhagen til den uringule udkant, hvilket var en dårlig ide. For hvad skulle en ærkekøbenhavner i provinsen, hvor spisestederne er så dårlige, at madanmelderen Martin Kongstad ikke engang gider smage på den nye nordiske bananflue, hvor uddannelserne er så flossede i kanterne, hvor de mandsopdækkede kvinder går så meget på runde, at de bliver rundtossede, hvor øserne oser bilos ud på vejens legende børn og oksende jernheste, der æder cykelstierne?