I Seoul siger man, at finder du det ikke på Namdaemun-markedet, finder du det ikke nogen steder. Og det giver mening, når man bevæger sig i zigzag ned gennem de snævre gader, der i uendelighed fortsætter med boder med alt fra udefinerbart tingeltangel, smykker, kosmetik, tøj, sko, elektronik og bøger.
Her handler primært de ældre generationer. Ældre ægtepar får overstået ugens indkøb på rekordtid, og de fleste lader til at kende alle de smalle gader og hver en bod ud og ind, selv om det for en udefrakommende er næsten umuligt ikke at fare vild. Små koreanske damer i det fineste puds og med gråt, sirligt sat hår slentrer i grupper rundt fra bod til bod og diskuterer både med hinanden og med sælgerne dagens sladder, varernes pris og den overhængende konstante atomtrussel, der hænger lige over deres hoved.