Der er en ny bil til forskel på det afkast, som pensionsselskaberne har skaffet deres privatkunder, siden den seneste generation af pensionstyper til markedsrente blev lanceret i midten af forrige årti. Det viser en ny opgørelse af afkastene - vel at mærke efter alle omkostninger er trukket fra.

Opgørelsen fra BEDSTpension viser over seks år en forskel på 146.067 kr. i det endelige resultat i den gruppe af produkter, hvor kunderne har valgt høj risiko. Skandias Match 6 giver det højeste afkast, mens Nordea Liv - Link Aktiv Høj risiko gav det laveste ud fra et depot på en halv million kr. og en årlig indbetaling på 50.000 kr. BEDSTpension konkuderer, at Nordea-kunden skulle indbetale 20.660 kr. mere om året for at opnå den samme formue som Skandia-kunden.

Nordea kommenterede i går ikke sin placering, men Topdanmark ligger heller ikke prangende på listen, hvilket kan skyldes selskabets særlige omkostningsstruktur.

»Topdanmarks omkostningsstruktur er skruet sådan sammen, at indskudsomkostningerne de første fire år er relativt højere end markedets gennemsnit, men til gengæld lavere end markedets gennemsnit resten af opsparingstiden. Det påvirker også jeres »case« og netto-afkastet,« siger direktør Henrik Thornval.

Han erkender dog, at Topdanmark er ramt af at have sikret sig mod rentebevægelser gennem finanskrisen.

Afgørende hvad der står tilbage på kontoen

Partner i BEDSTpension Gerner Abildtrup, som har udarbejdet opgørelsen, mener, at valg af et pensionsselskab bør være baseret på det endelige afkast efter omkostninger.

»Der bør ikke fokuseres ensidigt på omkostningerne eller på afkastet. Det vigtigste er, hvad der står til kunden på kontoen, når året er omme,« siger han.

Dermed er han også kritisk over for pensions­branchens mangeårige arbejde mod mere gennemsigtighed.

»Branchen har da opnået en vis gennemsigtighed med ÅOP og ÅOK, men det drejer sig jo om, hvad der står på kontoen. Politikerne burde nok havde sat mere pres på for at få dette tal frem,« siger han.

Ifølge Gerner Abildtrup er der ingen sammenhæng mellem størrelsen på omkostninger og afkast.

»Der er ikke en entydig systematik i, hvad der skaber et godt afkast. Ud fra analysen kan vi bare konstatere, at Skandia har været bedst til at vælge de rigtige fonde. Men hvad deres fonde har gjort bedre end de andre, ved vi jo ret beset ikke,« forklarer Gerner Abildtrup.

Det er sværere at lave en tilsvarende opgørelse for firmapensioner, fordi den enkelte virksomhed forhandler sig frem til individuelle omkostninger.

»Men i meget store linjer er det formentlig det samme billede. Hvis man er konkurrence­dygtig på privatpension, er man det nok også på firmapension,« mener Gerner Abildtrup.

BEDSTpension har lavet beregningerne udelukkende ud fra pensionsselskabernes nettoafkast på markedsrenteprodukter fra 2006 til første halvår 2012. Og i de mellemliggende år opstår der endnu større forskelle, end de 146.067 kr. over alle seks år. I det mest ekstreme tilfælde opstod der i perioden 2009 til 2012 en forskel på 176.000 kr. fra det bedste til det dårligste pensionsafkast med det samme risikoniveau.