Omkring 100.000 danske pensionskunder kan se til fra sidelinjen, mens pensionsselskaberne vil udbetale massive beløb fra de kollektive opsparinger til andre kunder i tilsvarende situationer. De 100.000 danskere har nemlig allerede flyttet deres opsparinger ud af pensionsopsparinger med fast, garanteret rente, uden af få deres del af den kollektive risikopulje med.

PFA har siden 2011 uddelt reserver til kunder, der skifter til PFA Plus. De gives med tilbagevirkende kraft fra 2009 for alle, der forlader en rentegaranti, men kun hvis man bliver i PFA. 

Fra 19. oktober sender Danica breve ud til kunder med garantier på fire procent og derover med et tilbud om at få deres andel af den kollektive opsparing med.

De kunder, der allerede har flyttet opsparingen til en anden pensionstype uden garanteret rente, de såkaldte markedsrentepensioner, er imidlertid ifølge en vurdering gået glip af ca. 40 milliarder kroner.

Den kollektive opsparing bruges til at udjævne afkast mellem gode og dårlige år og dermed være i stand til at yde en fast rente til kundens konto. Men i takt med, at renten er faldet til det nuværende rekordlave niveau, er det blevet sværere og næsten umuligt for pensionsselskaberne at investere med et afkast, der er stabilt nok til at modsvare de garanterede renter i årtier frem i tiden. Problemet er blevet værre, fordi kravene til kapitalen bag garantierne også er skærpede, og derfor letter det gevaldigt på pensionsselskabernes situation at slippe af med garantierne.

De har da også markedsført de nye pensionstyper uden garantier og til markedsrenter massivt i de seneste ti år, og selvstændig aktur Jørgen Svendsen med en lang karriere på pensionsselskabers og pensionsmægleres direktionsgange bag sig vurderer, at omkring 100.000 kunder har sagt farvel til garantierne allerede - og at selskaberne er glade for udviklingen.

»Der er ingen tvivl om, at det har lunet hos dem, at folk flyttede over til markedsrente. De var blandt andet meget hurtige til at lave modeller, der varslede folk ned på lavere garantier ved jobskift. Så de har lavet forskellige snuptag for at få aflivet garantierne,« siger Jørgen Svendsen.

Han vurderer dog også, at selskaberne er blevet mere varsomme, fordi det kan være ansvarspådragende at flytte en kunde væk fra en fordelagtig garanti.

Mange af de 100.000 kunder, der går glip af deres andel af de kollektive kasser, er også flyttet som en del af firmaordninger, som typisk går gennem pensionsmægleres udbudsrunder blandt selskaberne.

Men i Danica afviser cheføkonom Jens Christian Nielsen, at selskabet har rådgivet kunder til at slippe høje garantier.

»Vores anbefaling har været helt klar, at hvis du har en traditionel ordning med en høj grundlagsrente, så har vores anbefaling hele tiden været at blive i produktet,« siger han.

Tilbød præmie

Danica tilbød dog i en periode en præmie på to procent af opsparingen til alle, der ville flytte væk fra en pensionstype med garanteret rente. Dén ordning stoppede for tre til fire år siden, oplyser Jens Christian Nielsen.

Jens Christian Nielsen mener heller ikke, at det nødvendigvis har været en dårlig idé at flytte væk fra garanterede renter på et tidligere tidspunkt - heller ikke selv om andelen af den kollektive kasse ikke fulgte med. Dels kan man være flyttet væk på et tidspunkt med en højere rente og dermed lavere kurser på de obligationer, der typisk lå i den kollektive kasse og afdækkede rentegarantierne, dels var det på daværende tidspunkt måske lettere at skaffe et højere afkast end en kontorente på cirka fire procent.

Til det sidste argument nikker Jørgen Svendsen.

»Det er et spørgsmål om timing. En kunde kan have ramt rigtigt, hvis han skiftede lige efter, at aktierne styrtdykkede i 2008. Da var bonuskasserne tomme, og aktierne var billige. Men hvis de skiftede i 2007 eller 2010, så var det noget skidt,« siger han.

Jørgen Svendsen har i årevis argumenteret for at uddele alle de kollektive opsparinger til kundernes egne konti - og mødt hård kritik af sit synspunkt i pensionskredse. Men han ser sådan på det:

»Hvis alle får deres kollektive potentiale med, så er alle lige godt stillet. Så har de deres egen buffer, deres egen pude, så de kan modstå tab. Det er lidt sølle, at det kun er de høje garantier, der får,« siger han.

Det generelle råd lyder, at man skal lade garantien være, hvis man er tæt på pension. Men hvis helbredet er skrøbeligt, eller man har meget lyst til at flytte til et andet selskab, så er det en god idé at tage pengene nu for at få dem frigjort.

---

Af den oprindelige udgave af denne artikel fremgik det, at PFA først nu begynder at uddele bonus til kunder, der opgiver rentegarantier. Det er ikke korrekt. PFA har siden 2011 uddelt reserver til kunder, der skifter til PFA Plus. De gives med tilbagevirkende kraft fra 2009 for alle, der forlader en rentegaranti, men bliver i PFA. Berlingske beklager fejlen. Men det ændrer ikke ved aktuar Jørgen Svendsens skøn, at 100.000 danske pensionskunder har forladt en rentegaranti uden at få de bagvedliggende reserver med.