Engang var han Danmarks og venstrefløjens førende EU-modstander. I tre årtier sad han i Europa-Parlamentet først for Folkebevægelsen mod EF og siden for JuniBevægelsen, hvor han tordnede mod eurokrater og flommeeuropæere.
I dag har Jens-Peter Bonde skiftet kurs. Han håber, at euroen vil blive styrket med en politisk overbygning, at en fælles stærk grænsekontrol kan vende gummibådene med flygtninge i Middelhavet, at EUs institutioner bliver styrket, og at Danmark bløder op på sine EU-forbehold,
EU skal styrkes på alle de områder, hvor det giver mening at have fælles europæiske regler, mener Jens-Peter Bonde.
Hvad er der blevet af den gamle frontkæmper mod Unionen?
»Jeg er blevet realist. Ældre mænd og realisme passer godt sammen,« siger han med henvisning til bogen »Hvad nu EU,« som han har skrevet sammen med den jævnaldrende historiker Uffe Østergaard, der er er erklæret EU-føderalist. Bogen udkommer onsdag og mens mange mener, at EU er ved at falde fra hinanden, så vil de to forfattere holde sammen på Unionen og præsenterer derfor »10 bud der skal redde Europa.«
»For der er ikke noget alternativ til EU,« siger Jens-Peter Bonde.
Han vil først og fremmest bygge et Europa, der er mere demokratisk.Kommissionen skal vælges af befolkningerne, EU-Parlamentet skal styrkes og lovmøllen sættes betydeligt ned i fart.
Ifølge de 10 bud skal EU have fælles selskabsskat, forbyde transaktioner med skattely, forstærke en fælles flygtningepolitik og etablere en »Marshallhjælp« til Afrika.
»EU bryder ikke sammen. Det fortsætter, og de 144.000 love og regler og standarder, som gælder i Unionen, kommer også til at gælde i Storbritannien, når de er trådt ud. Det EU, jeg var modstander af, findes ikke længere.«
Men hvorfor ikke bare følge Storbritannien ud af EU?
»Der findes ikke et rum, hvor Rina Ronja Kari (medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen) kan få sin frihed tilbage. De lande der står uden for EU er i virkeligheden kolonier, som er underlagt EUs mange regler uden at have indflydelse. Storbritannien bliver ikke andet end et copy-paste demokrati. Det kan jeg da godt beklage. Jeg har kæmpet for det frie rum i 20 år men har indset, at det forbedrer tingene sig ikke af. Og så er der ikke nogen anden vej end realismen.«
Og så vil du bremse flygtninge- og migrantstrømme til EU?
»I bogen siger vi ting, som jeg aldrig ville have sagt før. Hvis man ikke vil have hårde grænser inde i EU, så må man have dem ved de ydre grænser. Vi skal knuse mafiaindustrien over Middelhavet. Marinen skal vende bådene rundt. Til gengæld åbner vi en legal rute for migranter, for EU har brug for arbejdskraft.«
Og hvad med euroen?
»Når vi har euroen med 19 lande og Bulgarien er på vej, så er vi der, hvor euroen bør moderniseres, reformeres og gøres mere rettet mod beskæftigelsen. Jeg håber på at min gamle ven Martin Schulz (formand for SPD i Tyskland og sandsynlig regeringspartner til Angela Merkels CDU/CSU) og Macron (Frankrigs præsident) kan lave et kompromis, så tyskerne åbner for pengekassen, samtidig med at der indføres bindende regler for en ansvarlig økonomisk politik i eurolandene.«
Er venstrefløjens EU-modstand ved at visne helt?
»Ronja Kari siger det samme, som jeg sagde engang. Hun ser EFTA som det store alternativ, De bestiller ikke andet end at fotokopiere alle EU’s regler. Et eller andet sted er det smukt at bestemme selv - jeg har selv haft den drøm - men jeg tror ikke på det. Det er urealistisk og spildte kræfter at arbejde for det.«
I dag siger du, at der er brug for en stærkere euro, et stærkere parlament, en stærk folkevalgt kommission, stærkere grænsesamarbejde, stærkere udenrigspolitisk samarbejde. Men du er blevet trukket i den retning, fordi der ikke er andre veje, er det rigtig forstået?
»Det er rigtig. Det er ikke min drøm. Men mit forsvar kan man sige.«
Nu har hele Europa talt om, at EU er ved at falde fra hinanden, og så kommer ud - af alle - og siger at vi skal have et stærkere EU?
»Vi skal have et stærkere Europa på de områder, der er grænseoverskridende. Hvis et problem ikke kan styres fra Folketinget, så mister man ikke noget ved at flytte magten. Så vinder man medindflydelse.«
Det lyder præcis som din gamle rival Uffe Ellemann-Jensen og alle de andre ja-partier i Folketinget?
»Men så kommer tilføjelsen: Hvis et problem kan styres fra Folketinget eller kommunerne, så mister man demokrati ved at flytte det til Bruxelles. Vi må sørge for, at det, der vedtages i Bruxelles, gøres åbent og demokratisk, så der ikke i kvaliteten bliver forskel på det demokrati, vi har i EU og i Danmark.«
Og skal Danmark opgive sine EU-forbehold?
»Det var mig der opfandt de fire forbehold i 1992. Men det var ikke meningen, at de skulle mejsles i stentavler. Det er absurd at danske soldater må gå ud af fælles EU-operationer og erstattes af norske, fordi vi har et forbehold. Og når nu Europol er der, så lad os være med og få medindflydelse,« siger Jens-Peter Bonde.