Penge og rigdom gør folk lykkelige. Myten om, at penge ikke er alt, og de rige slet ikke lever et bedre liv, er helt falsk. Der er tværtimod en ganske klar sammenhæng mellem, hvor tilfredse vi er med livet, og hvor meget vi tjener.

Der er tilmed ikke noget »mætningspunkt,« hvorfra yderligere stigning i indkomsten ikke gør os alle sammen endnu mere glade, end vi er i forvejen. Det er økonomer over hele kloden, der er ved at blive enige om dette.

Gennem årtier er det ellers blevet sagt, at velstand ud over et vist niveau ikke gjorde os mere lykkelige og tilfredse med livet, men tværtimod skabte bekymringer for at miste penge, blive bestjålet, eller få ødelagt ens ejendele. Men sådan er det ikke, fastslår professor emeritus og tidligere vismand, Peder J. Pedersen i det nyeste nummer af Samfundsøkonomen.

»Det eneste, som overskygger indkomsten og den økonomiske velstand i vores lykkefølelse, er helbred, arbejde og familie. Mister folk deres arbejde, eller svigter helbredet, så betyder det mere for deres lykke end indkomsten. Men ellers er det sådan, at folk bliver gladere for livet, jo mere de tjener,« siger Peder J. Pedersen.

Lykkens paradoks

Økonomen Richard Easterlin udviklede ellers i 1970’erne en række teorier, der siden er blevet betegnet som »The Easterlin Paradox.« De pegede på det underlige i, at øget velstand ikke automatisk førte til større lykke.

»Men den opfattelse er ved at forsvinde helt. Den nyeste forskning tyder på, at økonomisk udvikling bidrager til at gøre os glade og mere tilfredse med livet - også selv om niveauet i forvejen er meget højt,« siger Peder J. Pedersen.

Det er blandt andet, fordi man er blevet bedre til at måle og undersøge, hvor tilfredse folk er med livet, at den gamle teori er ved at falde fra hinanden.

I snart fire årtier er folk fra mange lande således løbende blevet bedt om at svare på, hvor tilfredse de er med livet på en skala fra ét til ti. Men der er også kommet flere og bedre faktuelle data, som kaster bedre lys over, hvor godt eller skidt et liv, vi lever. Det er eksempelvis selvmord, kriminalitet, skilsmisser, økonomiske forskelle, luftforurening, sygdomme og tilfredshed med sundhedsvæsenet, for blot at nævne noget, som vi kender mere til end før.

Selv hvis større velstand skabes ved at eksempelvis at sænke skatten, så afstanden mellem rig og fattig vokser, bliver folk mere lykkelige, fremhæver Peder J. Pedersen.

Ulighed og lykke

»Man skulle måske tro, at lykken hos folk blev større, hvis uligheden blev mindre. Men de internationale undersøgelser gennem de sidste ti til 20 år tyder ikke på, at det er tilfældet, for det ser ud til at være noget folk vænner sig til.«

På samme måde er det med materielle goder. Får vi flere af dem, så giver de en kortvarig glæde. Men så vænner vi os til de nye ting, og så skal der mere til, for at gøre os mere lykkelige igen.

Det er ikke nødvendigvis penge som sådan og materielle goder, der gør mennesker lykkelige. Det er derimod alt det, som følger med rigdommen. Eksempelvis et langt og sundt liv, et spændende arbejde, mulighed for selvrealisering og få veluddannede børn. Plus rejser, store oplevelser og muligheden for også at have forventninger til, hvad der skal ske i fremtiden.

Noget som i øvrigt skaber særlig stor lykke - ikke bare i Danmark, men også andre lande - er følelsen af at have indflydelse på eget liv. Derfor er retsvæsen, et velfungerende demokrati, en fri presse og nogenlunde stabile samfund af stor betydning.

Bruttonationalprodukt per indbygger har i årtier været den vigtigste målestok for, om det går godt eller dårligt. Men inden for de senere år har der bredt sig en opfattelse af, at det også er vigtigt at holde øje med den anden side af mønten, nemlig hvor lykkelige folk er. Derfor arbejder stribevis af lande og internationale organisationer i disse år på at udvikle og forfine alle mulige slags lykke-indeks, som tager højde for andet og mere end kun de rene indkomster.