De økonomiske forskelle mellem de danske regioner vokser for tiden på en måde, som nærmest aldrig før er set. København og omegn er den helt store trækhest og skaber stort set alle de nye job, der for tiden kommer herhjemme. Samtidig har hovedstaden nu en velstand målt på bruttonationalproduktet (BNP) per indbygger, der er stigende og pænt højere, end før krisen satte ind.

Det står i skarp kontrast til resten af landet, hvor velstanden fortsat er en del lavere, end før krisen begyndte, og hvor der stort set ingen nye job kommer.

Siden begyndelsen af 2011, hvor den nuværende fremgang satte ind, er beskæftigelsen steget med tæt ved 22.000 personer i Region Hovedstaden. Men den er faldet eller kun steget ganske lidt i landets øvrige regioner, viser de seneste nye tal fra Danmarks Statistik.

I en ny lille publikation kaldet »Hvor foregår jobvæksten?« forsøger Danske Regioner at sætte fokus på disse tendenser. Konklusionen er, at »en betydelig omstrukturering af dansk erhvervsliv finder sted i disse år«, hvor hovedstaden vinder, mens flere andre kommuner, landsdele og regioner taber job og står over for store udfordringer.

En væsentlig årsag til udviklingen er, at de tre brancher, der for tiden vokser mest, alle er stærkt repræsenteret i hovedstadsregionen, nemlig medicinalindustrien, information/kommunikation og privat erhvervsservice. Omvendt har de store industrierhverv, som typisk ligger uden for hovedstaden, haft massive fald i beskæftigelsen, fremgår det. Det gælder for føde- og drikkevareindustrien, metalindustrien og maskinindustrien.

Lars Gaardhøj (S), der er formand for erhvervs- og vækstudvalget i Region Hovedstaden, kalder det »glædeligt«, at det går godt for København og omegn.

»Men det går ikke godt nok, når vi sammenligner os med eksempelvis Stockholm, Hamburg, Berlin og andre af Europas store metropoler. En af årsagerne er, at der er for mange kokke og for mange, som prøver at føre erhvervspolitik. Det hele er blevet lidt for rodet, især hvis der ses på hele Ørestads­regionen.«

Lars Gaardhøj tilføjer, at de 46 kommuner og to regioner på Sjælland af samme årsag er gået sammen om ét fælles navn eller »brand«, som skal styrke dem i kampen mod udenlandske storbyer. »Copenhagen« er navnet, som sammen med en række andre initiativer skal skabe mere vækst og flere job i det østlige Danmark.

København og omegn har lige nu et BNP, der er 115 procent større end på Vest- og Sydsjælland, som er landets fattigste region. Dette forspring er øget betydeligt siden 2000, hvor København »kun« var 75 procent foran landets fattigste område, og årsagerne til den udvikling er ikke alene, at de økonomisk mest frembrusende brancher ligger i hovedstaden, fremhæver Steen Bocian, der er cheføkonom i Danske Bank.

»København har også flere styrker og kerne-kompetencer end resten af landet. For et ægtepar, der begge har lange uddannelser, er det nemmere at finde to gode job i København end andre steder. Så mange højtuddannede bosætter sig omkring København, hvilket er med til at skabe vækst. Men de senere år har der også været en stigende interesse for at bo i større byer. Det er en tendens, som også ses i mange andre lande, og som sandsynligvis vil forsætte,« siger Steen Bocian.

Selv om de økonomiske forskelle mellem regionerne vokser, er det samme ikke tilfældet for de økonomiske forskelle mellem danskerne. Mange arbejder således i København, men pendler hjem til andre steder, hvor velstanden er lavere. Der finder også en omfattende regional omfordeling sted via de offentlige kasser, hvorfor de disponible indkomster og forbrugsmuligheder er mere ligeligt fordelt på tværs af regioner, end BNP-tallene antyder. De senere år har der kun været en forskel på 10.000 kroner mellem den højeste, gennemsnitlige årlige disponible indkomst i Hovedstaden og den laveste i Region Syddanmark.

Der er også store forskelle på boligpriserne, hvilket let kan betyde, at en familie i provinsen har flere penge til forbrug, efter at boligen er betalt, end en familie i København, der måske ovenikøbet har en større indkomst.

Det store spørgsmål er så, om den positive udvikling i hovedstaden på et tidspunkt vil trække resten af landet i samme retning, eller om storbyerne er i fuld gang med at marginalisere resten af landet.

Et økonomisk opsving, som skaber masser af nye job uden for København, vil muligvis bremse udviklingen i en periode, som det blev set under den seneste højkonjunktur, men næppe vende den. Så sandsynligvis bliver de økonomiske forskelle mellem de enkelte dele af Danmark næppe mindre fremover.