At spare sammen er en vældig god ting. Især når ens forældre har gjort det for en. Det gamle citat fra Winston Churchill kan siges at have aktualitet for mange danske børn. For den gennemsnitlige danske familie har aldrig været rigere.
De seneste tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at nettoformuen fra 2015 til 2016 er vokset med 64.018 kroner, så en familie ved udgangen af forrige år havde 1,9 mio. kroner på bogen. Stigningen i nettoformuen, altså formue fratrukket gæld, steg fordi formuen voksede, mens gælden steg marginalt. Samlet set voksede formuerne ifølge Danske Bank, der har kigget nærmere på tallene, med 68.473 kroner for en gennemsnitsfamilie, mens gælden steg med 4.455 kroner.
