WASHINGTON: Den amerikanske økonomi er på en række områder i bedring. Men der er stadig grund til at holde øje med vækst og med arbejdsløshedstallene, hvis man er en europæisk virksomhed. For det er de parametre, der bestemmer, om USAs økonomi i de kommende år kan være med til at give europæerne en mulighed for vækstmæssigt at blive trukket med op og samtidig opretholde en eksport til det amerikanske marked.
Det siger Jacob Kirkegaard, seniorfellow ved Peterson Institute – den anerkendte uafhængige økonomiske tænketank i Washington – i et interview med Berlingske.
Han forklarer, at hovedfaren for den europæiske og dermed for den danske økonomi er et fald i den amerikanske vækst. For det vil give et dobbeltproblem. Dels at den europæiske eksport vil falde, dels vil invsteringslysten hos de amerikanske virksomheder ligeledes blive mindre.
»I øjebliket handler det om at holde væksten ved lige, så – set fra et europæisk synspunkt – må man ikke håbe, at republikanerne og Paul Ryan (republikansk toppolitiker, red.) får gennemført deres budgetpolitik. Den er ekstremt kortsigtet med besparelser, som vil betyde en meget kraftig opbremsning af hele den amerikanske vækst og dermed en mindre eksport til USA«, siger Jacob Kirkegaard.
Han har siden 2002 været tilknyttet tænketanken med speciale i amerikansk og europæisk økonomi, og er uddannet fra både Aarhus Universitet og Columbia University i New York.
Demokrater har fat i den lange ende
»Der er et betydeligt usikkerhedsmoment i hele den finanspolitiske situation i øjeblikket, fordi demokraterne og republikanerne ikke kan blive enige i Kongressen om, hvilken vej man skal gå. Er det væsentligste, at vi laver en hård opbremsning på grund af den stigende gæld? Eller er gælden ikke det vigtigste? Republikanerne mener helt klart, at der skal spares, og at der skal en opbremsning til, mens demokraterne mere ser det som et gældsproblem, der skal løses over tid,« siger Jacob Kirkegaard, der ikke lægger skjul på, at han set med sine økonomiske briller mener, at demokraterne lige her har fat i den lange ende.
»Demokraterne kører efter det keynesianske princip. Væksten skal derfor holdes oppe for at sikre den på den lange bane. Man skal så at sige vækste sig ud af problemerne, og der har demokraterne nok fat i det rigtige – i hvert fald hvis man ser på det med danske og europæiske briller. Alt andet ville efter al sandsynlighed giver recession, og det er ingen interesserede i lige nu,« siger Jacob Kirkegaard.
Han understreger, at den gæld, som USA har oparbejdet på 17.000 milliarder dollar skal ses i relation til landets størrelse, og han tillægger det ikke større betydning.
»USA har i forhold til BNP ikke en offentlig privatejet gæld, der er meget større end Tysklands. Den er ikke meget større end gennemsnittet i Eurozonen, selv om den er betydeligt større end i Danmark. Men det er ikke mere, end man havde i Danmark for nylig,« siger han.
Væksten er ifølge Kirkegaard således central for, at Europa har en mulighed for at blive trukket med op. Men USA har en række fordele, som Europa ikke har, nemlig at de på forhånd får foræret en vækstrate på én procent om året på grund af befolkningstilvæksten.
»Den potentielle vækst er dermed højere end i Europa, og så har man strukturelt en større chance for at vokse sig ud af problemerne, end Europa har med den aldrende befolkning og lave indvandring. Gældsproblemet er derfor relativt lavere i USA,« siger Jacob Kirkegaard, der understeger, at det også giver nogle helt andre muligheder med en relativt stigende befolkningstilvækst.
Væksten er også nødvendig for at sikre, at ledighedsproblemet ikke vokser sig større, end det er i dag.
»Vi ved fra Europa, at hvis det vokser sig stort, er det både dyrt og vanskeligt at slippe af med igen. Så man skal passe på ikke at lave for kraftige opbremsninger. Heldigvis er både præsident Obama og den amerikanske nationalbank enige om, at man skal se på beskæftigelsen også, og at den har en prioritet. Derfor kan det være nødvendigt at have de større undskud på den korte bane. På den lange bane skal der både spares og betales mere skat, også i USA,« siger Jacob Kirkegaard.
Han mener, at Obama lurepasser i dette spil, fordi han kun taler om skatteforhøjelser for de rigeste amerikanere og ikke for den middelklasse, der tilhører hans politiske kernevælgere.
»Obama må give sig her. Han er interesseret i at få lukket hele budgetproblematikken og få lavet en stor aftale, der sikrer en balance i de amerikanske budgetter. Det sker nok næppe uden, at han også giver sig. Republikanerne vil formentlig acceptere en skattereform. Det vil de ikke nu, og det bliver derfor et af de største stridspunkter. Men det holder ikke, som Obama siger, at det kun er dem med indtægter over 250.000 dollar, der skal betale mere i skat. Der må han give indrømmelser. Han kan derfor give republikanerne en række indrømmelser på de områder, han ikke står ideologisk så kraftigt på. Han har ikke låst sig fast på besparelserne på de sociale udgifter og på medicare,« siger Jacob Kirkegaard.
Budgetaftale afgørende for Europa
For europæerne er det afgørende, at der indgås en politisk budgetaftale mellem demokraterne og republikanerne, og det skal være en afbalanceret aftale. De meget forskellige forslag, som de to partier har fremlagt, forstærker usikkerheden, og hvis f.eks. republikanerne var kommet igennem med deres forslag, havde man på en række områder fået den mindste offentlige sektor siden 1920erne.
»Det havde ikke været i europæernes interesse, fordi det havde sat en del ting i stå, som også europæerne er afhængige af. Infrastruktur, sundhedsprogrammer og visse uddannelsesmæsige budgetter. De områder, der ikke er forankret lovmæssigt,« siger Jacob Kirkegaard.
Han forklarer, at det er meget interessant, at den såkaldte »sequester« – de automatiske nedskæringer på en række offentlige budgetter – har åbnet for nogle nye muligheder. Hvad der fra politisk hold var ment som en række nedskæringer, der skulle være så uspiselige, at politikerne måtte finde en løsning på et større og mere samlet budget, har vist sig at være politisk acceptabelt. F.eks. nedskæringerne i de militære udgifter, som republikanerne tilsyneladende har accepteret i første omgang, »måske fordi virkningerne af besparelserne ikke har vist sig endnu«, som han udtrykker det.
»Sequesteren har kun betydet en halv procents nedskæring i BNP, og det har man været villig til. Men vil man gå videre? Det er de politiske partier nødt til at tage stilling til, fordi der nu er taget hul på nogle besparelser, som egentlig i den nuværende form ikke burde kunne finde sted. Har Obama overgjort det hele ved at råbe ulven kommer? Det, der er sket, er i hvert fald ikke i hans interesse.
Så spørgsmålet er, hvor hans smertegrænse går i forhold til republikanerne. Han skal ganske vist ikke genvælges, men han skal også tænke på sit eftermæle. Han er nødt til at give sig, hvis han vil have gennemført et samlet og holdbart budget. Men det er nok republikanerne, der kommer til at give sig mest i den sidste ende,« vurderer Jacob Kirkegaard.
Billige penge i omløb
Den anden store ubekendte faktor for den amerikanske økonomi er den amerikanske centralbank, og hvad der sker, når finanspolitikken skal tilbage til normaliteten.
I øjeblikket sender centralbanken billige penge i omløb. Nationalbanken trykker 85 mia. dollar om måneden, og centralbankchefen Ben Bernanke har lovet at fortsætte den pengepolitik, han foreløbig har gennemført i flere år med at understøtte det finansielle system. Hvor længe, det kan fortsætte, er imidlertid uklart. Jacob Kirkegaard regner med, at centralbanken fortsætter den nuværende politik i hele 2013 og måske også ind i 2014. Men der gives ingen garantier.
»Problemet er, at den marginale effekt af at trykke penge falder. Og hvad sker der i det øjeblik, centralbanken skal ud af det her? Det rejser en række spørgsmål. Frygten er, at der kommer en meget kraftig markedsreaktion. Når centralbanken skal ud af det og sælger obligationerne, stiger de lange renter meget drastisk. Og hvad sker der så? Det kommer an på, hvor meget af gældsætningen, der til den tid er sikre investeringer og kan klare et højere renteniveau. Det er dér, usikkerheden ligger,« siger Jacob Kirkegaard.
»Der skal med andre ord stadig trædes på speederen for at få væksten stabil og arbejdsløsheden lav. Bernanke har sagt, at det er hensigten at få arbejdsløsheden ned på seks procent. Bernanke kan godt se, at virkeligheden er, at Kongresen er finanspolitisk dysfunktionel, og derfor er tiden ikke inde til at træde på bremsen,« siger Jacob Kirkegaard.
»Det spørgsmål, jeg oftest bliver stillet af dansk erhvervsliv, er, hvornår de bliver enige om et budget, for det er det eneste, der i virkeligheden tæller. Det er for mange af de europæiske lande usikkerheden, der er den værste. Mit råd er. Hold øje med væksten og med arbejdsløsheden eller i virkeligheden beskæftigelsesprocenten. Den ligger meget lavt i øjeblikket på knap 58 procent af arbejdsstyrken. Det er lavere end i 1980erne, og derfor skal den op. Det er disse ting, dansk erhvervsliv skal holde øje med,« siger Jacob Kirkegaard.