*
»Mine forældre var bager i en landsby. Hele julemåneden var jo en stor forberedelse til julen. Bageren var den eneste der havde en ordentlig ovn der tilbage i 1950erne. Mange fruer kom og bagte småkager til jul. De havde mælketransportspande med til de færdige småkager. Der skulle mange til på de store gårde og juleaften kom mange med deres and eller gås og skulle have dem stegt i bagerens ovn. Det tog næsten hele dagen og efter de blev afhentet ved sekstiden, kunne julefreden sænke sig over bagerhjemmet.« Knud Erik Christensen
*
»Min barndoms juleaftener var fantastiske. Vi var en kæmpe familie med onkler og tanter, fætre og kusiner – og også en del gamle venner af mine bedsteforældre. Vi måtte vente udenfor, mens træet blev tændt, og efter middag spillede min morfar på flyglet, mens vi sang. Og der var sjove lege for børn og voksne. For eksempel var der altid en konkurrence om den bedste marcipanfigur (som min onkel som regel vandt). Det virkede, som om der var masser af tid, og der var tid til hver og en. Elizabeth Meltinis
*
»Den nærhed der kommer til udtryk, når familien gør klar til en aften med god mad, gaver, spil og hyggesnak er noget helt særligt. En aften, hvor der ikke er andre aftaler og andre forstyrrelser husker jeg som noget helt specielt. Ligegyldigt hvilken dag jeg kunne dykke ned på, en hverdag, lørdag, søndag eller en eller anden mærkedag, var der forretningsmæssige hensyn som altid vejede tungere end en rolig aften i familiens skød. Juleaften har altid været en undtagelse – godt nok startede juleaftenen altid lidt sent; men fra det tidspunkt var det familien.« Horst-Werner J. Knüppel
*
»Juleaften 2008 var noget helt specielt. Min mand, vores datter og jeg havde været i Ishøj kirke til de to gudstjenester om eftermiddagen som sædvanligt. Min mand som organist og jeg som kirkesanger, så vi var varmet godt op til at tage ud til Sankt Lukas Hospice i Hellerup, hvor vi skulle være sammen med vores farmor, der var meget syg af lungekræft. Hun glædede sig til, at vi skulle spise andesteg med tilbehør og vin og risalamande, mens hun selv holdt sig til sin diætmad. Vi nød den dejlige menu på hendes stue og oplevede, hvordan sygeplejerskerne i den grad var hjælpsomme og søde overfor alle patienter og pårørende.« Inger Mangor
*
»Jul 1983. Kunne ikke komme hjem til jul, flyene udsolgt. 22. december havde SAS pludselig en del pladser. Købte gaver i flyet af deres om-bord salg. 23 decemeber: Juletræ og mad indkøbt og hus og træ pyntet. Juleaften alt på plads med and og gaver, træ og alt hvad der hører til. Glæden blev dobbelt stor, fordi det pludselig blev muligt i sidste øjeblik.« Mogens Debracy
*
»Vi elsker jul og holder jul op til flere gange med dine, mine og vores børn. Vi har også indført en ny juletradition: Jul i januar. Det opstod lidt i sjov, da vi ikke kunne være sammen med en ven som vanligt i julen. Så holder vi da bare jul i januar. Vi opdagede, at vi efter jul kunne få mange juleting superbilligt f.eks. and, juleslik, julesmåkager, marcipan, rødkål etc. Så en lørdag tæt ved den 24. januar, så dækker vi op til jul med and, flæskesteg, medisterpølse og alt hvad der hører til en god julemiddag.« Kaj Verner Larsen
*
»Den bedste jul nogensinde var, da jeg var syv år gammel og vi holdt jul hos min farmor og farfar. Jeg fik en togbane, som jeg legede med hele julen, (den brændte sgu næsten varm) en cykel, som jeg kørte på frem til, jeg blev konfirmeret og en undulat, som levede til jeg var 17 år. Alt den jul var bare fryd og gammen og jeg husker udelukkende harmoni i familien.« Finn Bjørn-Hansen
*
»Den jul, hvor snestormen rasede og vi måtte kæmpe os to kilometer op til købmanden i høj sne for at hente juletræslys.Mig med et fast greb i barnevognen med små seks-årige ben, en af de voksne fra kollektivet som barnevognsfører og det yngste medlem af kollektivet lunt og sovende i barnevognen. Dengang hyggede vi os med turen og jeg mindes det også som voksen som en helt særlig jul. Lysene var lige lidt flottere på træet det år. Og jeg var stolt over at have overstået den lange rejse.« Anonym
*
»Den første jul, vi selv holdt. Vi var kun 22-23 år med lille barn, men alt maset med at lave julemaden alene og se gæsterne komme op til vores lejlighed på 3. sal var det hele værd! Vi har tit talt om serien »De unge mødre«, men det var der vist mange, der var i 1972. I hvert fald var det ikke noget, vi spekulerede over. Sådan var det bare, og vi klarede det jo også. Også denne juleaften i 1974.« Bjarne Ackey
*
»Den bedste jul var for mange år siden, da vi skiftede julemandsdragten mellem min hustru og mig selv og derved kunne vise os begge for børnene. Julemanden løb rundt i haven i mørket og det fik vores ældste datter til at tro på julemanden langt op i hendes teenageralder. Det har vi grinet meget af siden da.« John Norden
*
»Det var en juleaften, hvor jeg havde arbejdet hårdt og skulle fejre den alene, havde alt til en hyggelig aften alene, men ved 17-tiden erfarede jeg, at en ældre dame i boligkomplekset også skulle fejre jul alene, så vi aftalte at spise sammen. Jeg tog forret, and, flæskesteg og risalamande og vin op til hende og reddede begge vores aftener, samtidig holdt jeg jul i den rigtige ånd.« Jørgen Leif Wulff Paustian
*
»Kansas City, MO. Alle naboerne mødtes hos bestyreren af det lille lejlighedskompleks til øl, vin og spiritus. Min kone og jeg havde aftalt »slagets« gang. På bestemt tidspunkt lister jeg af. Lidt efter inviterer min kone alle op oven på i vores lejlighed. Vores oplevelse var at se naboerne. Naboerne kom ind i vores lejlighed oplyst af udelukkende levende lys med et pyntet juletræ – holdt i røde og hvide farver og levende lys. På bordet havde vi arrangeret småkager, klejner og æbleskiver samt gløgg. Ingen fjernsyn og igen radio. Naboerne talte med glæde om oplevelsen i adskillige år.« Klaus Wedelboe
*
»Den jul, som har sat sig i minderne som den bedste, er for tre år siden. Min mand var alvorlig syg, vi vidste alle, at det var hans sidste jul. Familien var samlet, der var nærvær, kærlighed og højtidelighed. Da min mand trak sig tilbage, kiggede han på os alle og takkede for en dejlig aften, alle vidste det var et farvel. Der var ikke et øje tørt, selv børnene var rørte. Det er et dejligt minde.« Irene Matthiesen
*
»De var de juleaftener, jeg tilbragte i Kabul, Afghanistan fra 1964-1966. Min far var tilknyttet verdens største FN-mission, og jeg underviste i Kabul. Den britiske ambassade, der lå noget uden for Kabul af sikkerhedsgrunde og var bevogtet af gurkhasoldater fra Nepal, holdt hvert år en aldeles vidunderlig »Lessons and Carols« i ambassadens ballroom. Ambassadørerne fra de »største« lande i Vesten læste op af Bibelen på deres respektive sprog. Det var utroligt bevægende. Sneen lå overalt i Kabuls klare luft, da den ligger 2.000 meter over havoverfladen. Juletræ havde vi, og disse, farvede julekugler, man hænger på træet, kunne skam opdrives i forretningerne.« Anna Halager
*
»Sidste år med mine voksne børn! Eksen fandt en 14 år yngre blondine, tog hele pensionen efter 34 års samliv. Alligevel en stille, meget dejlig og varm jul, bedste ever! Børnene 19, 24 og 25 var der stort set hele dagen. Så det var hygge med at få det sidste mad bikset på plads. Der var spil, knas, sang og gaver! Sådan.« Lene Hansen
*
»Den bedste jul, var for en del år siden sammen med mine tre børn (voksne på det tidspunkt). Vi fik gjort alle juletingene med mad, gaver, julesange osv. Men samværet var det væsentlige og vi hyggede os og snakkede om en masse forskellige ting i mange timer, mens vi forberedte maden, spiste den, pakkede gaver op osv. Ligesom vi havde gjort mange gange, da de var børn og vi bare var den lille familie juleaften. Det var nok det, at der ikke var kærester og andre »fremmede«, som kunne bringe uro i forløbet, der gjorde det til den bedste juleaften.« Arne Bay Madsen
*
»Barndommens jul for 60 år siden i landsbyen uden for Randers – med ro på, fælles udflugt og fældning af årets juletræ med biltur i sneen til juletræsplantagen, pyntning af træet, hjemmebag, slagtning af julemaden, og med dejligt familiesamvær med hensyn til den fælles gudstjeneste om eftermiddagen, gode samtaler om julebordet i stedet for elektronisk terror, dansen og sangen om juletræet, samtaler om bordet, god julemiddag og så nogle få og beskedne gaver, der ikke totalt erobrede fokus.« Peter Mærsk Kauffeldt
