Hvorfor gjorde de det? Hvorfor løb de risikoen og stjal kassevis af gamle, gulnede krigspapirer fra læsesalene på endnu ældre arkiver?

Skal man tro de to mænd, som i går blev dømt for tyverierne af uerstatteligt historisk materiale fra Rigsarkivet og Landsarkivet for Sjælland, så skyldtes det en drøm om at skrive en bog om soldaten Kaj Buchardt, som kæmpede for tyskerne under Anden Verdenskrig.

Over en årrække smuglede de to muskuløse, kronragede arkivtyve således unikke krigs- og retsdokumenter ud fra arkiverne i hule notesbøger for – ifølge dem selv – at kunne stykke historien om »personen Kaj« sammen.

I går idømte Københavns Byret mændene på 53 og 47 år fængselsstraffe på henholdsvis to år og et år og ni måneder, efter at de begge havde tilstået tyveriet af 1.045 arkivalier. Tilståelserne medførte, at der blev gjort kort proces i den ellers omfattende sag, og alle de indkaldte vidner blev droppet. Således var de eneste, der forklarede sig i retten, arkivtyvene selv.

»Vi gik nok for langt«

Kaj Buchardt var end ikke fyldt tyve år, da Anden Verdenskrig brød ud. Ung og eventyrlysten meldte han sig ind i Frikorps Danmark for at kæmpe i tysk tjeneste mod Sovjet, og som maskingeværskytte på østfronten deltog han blandt andet i kampene ved Demjansk syd for Leningrad i 1942.

»Kaj var et rigtig godt menneske. Jeg mener ikke, at han var nazist på nogen måde. Men han fik en uretfærdig behandling af den danske regering efter krigen,« sagde den 47-årige dømte, som er tidligere tømrer og tatovør. Senere tilføjede han, at arkivtyverierne var gået for vidt:

»Vi gik nok for langt med at tage dokumenterne. Det blev nok lidt for spændende undervejs«.

Men historien om Kaj Buchardt var så god, at de to arkivtyve angiveligt foretog over 100 timers interview med østfront-kæmperen inden hans død i 2009. Researchmaterialet eller kladderne til bogen har politiet aldrig fundet, men ifølge arkivtyvene gav Buchardt dem adskillige personlige dokumenter fra krigen og oplyste omkring 100 øgenavne på soldaterkammerater og andre krigsbekendte – såsom »Flagermusen« – som de så skulle lede efter i arkivkasserne på Rigsarkivet og Landsarkivet.

Bid for bid begyndte de to arkivtyve at stjæle dokumenter, som de blandt andet rev ud af retsbøger og smuglede ud fra læsesalene. Tyverierne gik blandt mange andre ud over straffesagen mod C.P. Kryssing, kommandant for Frikorps Danmark og senere højtstående officer i Waffen SS.

Og også arkivalierne om retssagerne mod digterpræsten Kaj Munks nazibødler fik besøg af de langfingrede arkivrotter. Fra Munk-sagen stjal de for eksempel unikke billeder og undersøgelser fra stedet, hvor Kaj Munks lig blev fundet en januarmorgen i 1944.

I retten afviste begge tyvene på det skarpeste at være nynazister eller det, der lignede. Hver for sig forklarede de, at de helt fra barnsben havde været dybt fascinerede af Anden Verdenskrig. Begge havde angiveligt nær familie, som var modstandsfolk under besættelsen, og den 53-åriges far kæmpede på finsk side i Vinterkrigen mod Sovjet (1939-40).

Da Værnemagten indledte offensiven på østfronten, fortsatte flere af faderens soldaterkammerater kampen mod russerne – men denne gang under tysk fane. Og da krigen var slut, blev den dømtes barndomshjem og faderens autoværksted fyldt med flere af disse krigsveteraner.

Anklager tilfreds

Rigsarkiv-sagen kunne være endt med helt op til seks års fængsel til de to tyve. Alligevel var anklageren, Kristoffer Petersen, godt tilfreds med gårsdagens domme. Tyverierne beskrev han som meget grove:

»Det er en væsentlig skærpende omstændighed, at de tiltalte har stjålet helt unikke dokumenter,« sagde han i retten og sammenlignede sagen med tyveriet af 1800-tals-kopierne af Guldhornene i Jelling i 2007.

»Dokumenterne har ikke bare betydelig økonomisk værdi, men også samfundsmæssig værdi. De tiltalte har frataget deres medborgere i både samtiden og eftertiden muligheden for at få indsigt i et mørkt og vigtigt kapitel i danmarkshistorien,« understregede han.

Foruden tyverierne blev den 53-årige, iført sort trøje og mørkeblå jeans, dømt for at have videresolgt materiale for et beløb på 38.060 kroner. En soldaterbog fra et medlem af Schalburg-korpset og »et par andre ting« havde for eksempel indbragt ham 17.000 kroner fra en ivrig samler, fortalte han.

Tilbage står så det store spørgsmål: Er alle tyvekosterne blevet fundet?