De to mænd på 53 og 47 år blev idømt henholdsvis to år og et år og ni måneders fængsel i sagen om det omfattende tyveri af »unik og uerstattelig kulturarv« fra Rigsarkivet og det tidligere Landsarkivet for Sjælland.

Det afgjorde Københavns Byret fredag eftermiddag efter bare et enkelt retsmøde, selvom dommen først var planlagt til juli. Den hurtige afslutning på den spektakulære sag skyldes, at de to mænd tidligere på dagen delvist tilstod, at have stjålet dokumenterne om danskere, som kæmpede for tyskerne under Anden Verdenskrig.

Begge de dømte, som har siddet varetægtsfængslet siden 24. oktober sidste år, accepterede dommene og skal betale sagens omkostninger.

De dømte var dog ikke enige med anklageren i, hvor mange dokumenter de havde stjålet, men sagen endte med, at de blev fundet skyldige i tyveri af 1.045 arkivalier primært fra det tidligere Landsarkivet for Sjælland samt fra Rigsarkivet. Tyverierne, som har stået på i en tre-årig periode, omfatter blandt andet unikke krigspapirer, retsdokumenter, billeder fra gerningssteder og lignende fra retsopgøret efter besættelsen.

Den samlede værdi af det historiske materiale anslås af anklagemyndigheden til mellem halvanden og tre millioner kroner, men ifølge de dømtes egen vurdering, var materialet højst en million kroner værd.

Skærpende omstændigheder

Efter dommene var anklageren, Kristoffer Petersen, godt tilfreds. Han beskrev det systematiske tyveri som meget groft:

»Det er en væsentlig skærpende omstændighed, at de tiltalte har stjålet helt unikke dokumenter,« sagde han i retten og sammenlignede Rigsarkiv-sagen med tyveriet af 1800-talskopierne af Guldhornene i Jelling i 2007.

»Dokumenterne har ikke bare betydelig økonomisk værdi, men også samfundsmæssig værdig. De tiltalte har frataget deres medborgere både i samtiden og eftertiden muligheden for at få indsigt i et mørkt og vigtigt kapitel i danmarkshistorien,« understregede Kristoffer Petersen.

Arkivtyv: Vi gik nok for langt

Den 47-årige dømte, som i forvejen er kendt af politiet, har tidligere været tømrer og tatovør. I retten var han iført en grå hættetrøje og jeans, og da han trådte ind i retssalen, hilste han smilende på venner og bekendte blandt tilhørerne. Han rakte begge arme i vejret i en hilsen, inden han satte sig til rette på anklagebænken. Da det blev hans tur til at tage plads i vidneskranken, erkendte han, at tyverierne var gået for vidt:

»Vi gik nok for langt med at tage dokumenterne. Det blev nok lidt for spændende undervejs,« sagde han og tilføjede, at for hans vedkommende skete tyverierne ikke med henblik på videresalg.

Begge tiltalte afviste i øvrigt på det skarpeste at være nynazister eller lignende. De havde historisk samt samler- og forskningsmæssig interesse i de gamle krigspapirer, forklarede de.

Ville skrive bog om østfront-kæmper

Den 53-årige, iført sort trøje og mørkeblå jeans, erkendte at have videresolgt materiale for et beløb på omkring 38.000 kroner - både over auktionssiden på nettet, QXL, og til private samlere. Han har blandt andet solgt en såkaldt soldaterbog fra et medlem af Schalburg-korpset og »et par andre« ting, som han samlet fik 17.000 kroner for, fortalte han.

Ifølge tiltalen foregik arkivtyverierne »under dække af forskerlignende interesse«. Men den formulering bestred de to gerningsmænd. Deres forskningsinteresse var skam ganske reel, forklarede de.

De ville nemlig skrive en bog om den nu afdøde danske soldat, Kaj Buchardt, som kæmpede under tysk fane på østfronten, og som de to mænd begge kendte personligt. Flere gange rejste de eksempelvis med ham til nogle af de mest berømte slagmarker fra Anden Verdenskrig, såsom Normandiet i Frankrig.

Under krigen meldte den unge, eventyrlystne Kaj Buchardt sig i Frikorps Danmark for at kæmpe i tysk tjeneste mod Sovjet, og som maskingeværskytte deltog han blandt andet i de hårde kampe ved Demjansk syd for Leningrad i 1942.

»Kaj var et rigtig godt menneske. Jeg mener ikke, at han var nazist på nogen måde. Men han fik en uretfærdig behandling af den danske regering efter krigen,« sagde den 47-årige dømte i vidneskranken.

Prominente personligheder fra krigstiden

Angiveligt nåede de to arkivtyve at foretage over 100 timers interview med Buchardt inden hans død i 2009. Buchardt udleverede adskillige personlige dokumenter fra krigen og oplyste omkring 100 øgenavne på soldaterkammerater og bekendte - såsom »Flagermusen« - som de to dømte så skulle lede efter i arkivkasserne på Rigsarkivet og det tidligere Landsarkivet for Sjælland, forklarede de.

Bid for bid begyndte de så at stjæle retsdokumenter, som de blandt andet rev ud af retsbøger og smuglede ud fra læsesalene i en udhulet blok. Tyverierne gik ud over flere prominente dokumentsamlinger. Blandt andet straffesagen mod C.P. Kryssing, som var kommandant for Frikorps Danmark og som avancerede til højtstående officer i Waffen SS, inden han blev dømt som landsforræder efter krigen.

Og også straffesagerne mod digterpræsten Kaj Munks drabsmænd fik besøg af de langfingrede arkivrotter. Fra Munk-sagen stjal de for eksempel gerningsstedsundersøgelser og unikke billeder fra stedet, hvor Kaj Munks lig blev fundet.

»Hvorfor begyndte I at stjæle?« spurgte anklager Kristoffer Petersen.

»Det kan jeg ikke svare på,« svarede den 53-årige i vidneskranken.

»Hvordan udvalgte I materialet?«

»Vi udvalgte det ikke specifikt. Vi havde en almindelig tilladelse til at søge i arkiverne, som vi fik af Rigsarkivet,« sagde den 53-årige.

Gemt i arkiv i lejlighed

Tyvekosterne blev sat i alfabetisk orden i et arkiv på førstesalen i hans lejlighed på Nørrebro, som var indrettet som et mindre museum med flere guldrammer med medaljer, krigspapirer og billeder af soldater.

Kaj Buchardts sag fandt de to mænd aldrig på arkiverne, hævdede de i retten. Netop den sag havde ellers været det oprindelige hovedformål med besøgene, men som den 53-årige forklarede:

»Vi kunne se, at der havde været andre i de kasser før os. Tingene kunne enten være blevet lagt et andet sted i arkivet eller være blevet taget.«

Faderen kæmpede i Finlandskrigen

Den 53-årige forklarede desuden, at han begyndte at samle på effekter, dokumenter, breve, hjelme, uniformer og alt muligt andet fra krigstiden allerede som ni-årig. Hans far havde været modstandsmand under besættelsen og inden da frivillig frontkæmper på finsk side i Vinterkrigen mod russerne i 1939 og 1940.

Da Anden Verdenskrig var slut kom mange af faderens soldaterkammerater i den tiltaltes barndomshjem og på faderens autoværksted, og derfra stammer en del af det materiale, som politiet beslaglagde i den 53-åriges lejlighed tilbage i oktober sidste år, forklarede han.

»Jeg fik mange personlige ting af veteranerne, der kom på værkstedet,« sagde han.