For fem år siden fandt de sammen. For tre år siden blev de gift. Men i dag bor Mette Haulund på 40 år og 49-årige Jan Nielsen stadigvæk halvdelen af tiden med hver deres teenagebørn på henholdsvis Fyn og i København.

»På den måde får vi det bedste fra de forskellige verdener: Alenetiden fra singlelivet. God tid til at pleje parforholdet i de uger vi er alene sammen. Og så har vi ikke alle de konflikter, som mange sammenbragte familier har, fordi vi sjældent er samlet alle seks,« siger Mette Haulund.

I uger, hvor parret ikke har børn, bor de to sammen i enten København eller Strib. I uger med børn bor de på hverdagene hver for sig med hver deres børn. I weekenden mødes alle seks det ene eller det andet sted.

Deres flyvske boform er først og fremmest blevet sådan af hensyn til børnene.

»Dem kan vi jo ikke bare flytte 200 kilometer væk fra deres skole og den anden forælder, fordi vi gerne vil leve sammen,« siger Mette Haulund.

Også de voksne selv er hver især forankret i det område, hvor de bor, og nyder derfor den alenetid og de venner, de hver især har dér. Hun i Strib på Fyn og han i København.

»På den måde har vi også et behov for at have hvert vores liv,« siger han.

De er begge selvstændige og driver sammen blandt andet hjemmesiderne parforholdsraad.dk og skilsmisseraad.dk, så arbejdsmæssigt er de ikke afhængige af at bo i hverken Strib eller København.

Et ud af ti par

Når én million danskere ifølge Danmarks Statistik bor alene, betyder det ikke nødvendigvis, at de ikke er i et parforhold. Præcis hvor mange par, der som Mette Haulund og Jan Nielsen lever på to adresser, har man ikke overblik over i Danmark. Ifølge Danmarks Statistik lever knap fem procent af alle landets ægtepar på to forskellige adresser. Men det tal tæller kun gifte par, ikke par i uregistrerede forhold, omvendt indgår separerede par, som amorinerne måske for længst har forladt, også i statistikken.

Fremtidsforsker Birthe Linddal mener, at fænomenet endnu er så lille, at man ikke kan måle det.

»Men det er voksende. Ikke mindst på grund af det specialiserede arbejdsmarked. Det bliver mere og mere normalt, at man egentlig har en familie, men bor hver for sig, fordi far arbejder i København og mor i Nordjylland,« siger hun.I England er fænomenet living apart together (LAT) så populært, at ét ud af ti par har valgt den alternative samlivsform. Derfor har The Economic and Social Research Council netop udgivet en rapport, der skal afdække, om LAT er muligheden for at opretholde det intime parforhold i det 21. århundrede.

Ifølge rapporten lever en tredjedel af LAT-parrene hver for sig, fordi de endnu ikke er klar til at flytte sammen. Her indgår også en stor gruppe under 35 år, som meget naturligt lige skal se forholdet an, inden de flytter sammen. De fleste håber dog på med tiden at flytte sammen.

En anden tredjedel har på grund af ydre omstændigheder ikke mulighed for at bo sammen. Det kan være på grund af økonomien, arbejde eller studier.

Den sidste tredjedel har direkte valgt at bo hver for sig. Størstedelen i denne gruppe ser det som en følelsesmæssig mere sikker løsning, når man måske går ind i et forhold anden eller tredje gang, der også gør det nemmere at håndtere andre forpligtelser som arbejde, børn, familie og venner.

Den ledende forsker bag studiet, professor Sasha Roseneil, udpeger to faktorer som afgørende i forhold til det nye fænomen. For det første er der ikke længere et så stort kulturelt pres på, at man skal være gift, dernæst har kvinder fået en større økonomisk og social uafhængighed. Hun mener derfor, at vi også fremover kommer til at se langt flere par, der bor hver for sig.

»Living apart together er ikke altid ligetil, men appellerer alligevel til mange på grund af den fleksibilitet og mulighed for autonomi, det giver,« siger Sasha Roseneil til den engelske avis The Telegraph.

Kontakt og kommunikation

Jan Nielsen og Mette Haulund har efter fem år fået sat boformen på en fast formel, så de præcis ved, hvor de er hvornår og med hvem. Selv om de ikke ser sig selv som strukturfascister, er planlægningen en nødvendighed. Ellers kan de jo aldrig lave aftaler med nogen.

Også gensidig tillid er en forudsætning. Man kan ikke bo så langt fra hinanden, hvis den ene let bliver jaloux. De skyper godmorgen og godnat og snakker om, hvordan dagen er gået. Derudover har de i løbet af arbejdsdagen flere gange kontakt på telefonen eller Skype.

»Jeg tror faktisk, at vi er mere involveret i hinandens liv end mange andre, fordi vi er meget opmærksomme på at snakke sammen, de dage vi ikke er sammen. På den måde tager vi ikke hinanden for givet, som man ellers hurtigt kan komme til, når man bor sammen,« siger Mette Haulund.

Den tid, de har sammen, bliver prioriteret højt. Når de endelig er sammen, gider de ikke at vaske tøj eller gøre rent. Havkajakkerne bliver søsat i Strib, og i København kan de nå i biffen flere gange på en uge.

»Vi har flere venner, der siger: »I er så privilegerede. Den ene dag kan I gå en tur ved vandet og den næste en tur på Strøget, og vi render bare rundt i vores dagligdagstrummerum hver eneste dag og har måske en weekend alene sammen om året«,« siger Mette Haulund.

Til gengæld er der også to huslejer og en brobizz, der skal betales. For slet ikke at nævne de mange kilometer på landevejen. 200 kilometer kan være langt, hvis man har en dårlig dag og brug for en at snakke med. Men parret vælger at fokusere på de gode elementer i stedet for de mange ture over broen. De er meget bevidste om det signal, de sender til deres omgivelser. Ellers bliver det for hårdt.

»Vi har skabt de bedste betingelser både for os og for vores børn ud fra de muligheder, vi har, og det gør vi meget ud af at få til at fungere godt,« siger Jan Nielsen.