I løbet af den kommende måned skal lærerne rundt om på de danske skoler vurdere, om eleverne på 8. klassetrin er uddannelsesparate.
Cirka 80 procent af årgangen vil have et snit på fire eller derover – og dermed få blåstemplingen til at kunne fortsætte på en ungdomsuddannelse, efter karamellerne er kastet på sidste skoledag i 9. klasse.
Men hvor det førhen var ungdomsuddannelsesvejledere, UU-vejledere, der gennem individuelle samtaler hjalp de unge mennesker med at beslutte, hvilken uddannelse de skulle vælge, er det nu kun de 20 procent af eleverne, der i 8. klasse ikke er klar til en ungdomsuddannelse, der får den individuelle professionelle vejledning.
»Vi er meget bekymrede for, at man har valgt at tage vejledningen fra de 80 procent, der klarer sig godt, så de nu kun får gruppevejledning. Vi har i lige så høj grad brug for at blive vejledt, selv om vi har fagligt gode resultater,« siger formanden for Danske Skoleelever, Miranda Wernay Dagsson.
Fremover er der lagt op til, at det blandt andet skal være forældrene til de fagligt stærkeste børn, der skal vejlede deres barn i, om der skal stå HHX, STX, HTX eller måske en erhvervsskole øverst på ansøgningsskemaet til ungdomsuddannelserne. Det skal blandt andet ske med hjælp fra digitale midler som eVejledning og en online-uddannelsesguide i stedet for den hidtidige individuelle coaching.
Uvidenhed ad libitum
Men selv om Miranda Wernay Dagsson ikke er i tvivl om, at mange forældre snildt vil kunne hjælpe deres børn, mener hun alligevel, at regeringens reformering af vejledningsområdet er »for dårlig«.
»Man fokuserer rigtig meget på, at vi skal have en erhvervsuddannelse, men der er rigtig få, der vælger det, fordi der er så meget uvidenhed om, hvad de uddannelser går ud på. Og det er der eksempelvis mange, der har behov for at få opklaret med en person, der ved noget om det. Og der må vi bare konstatere, at der er mange forældre, der ikke er godt nok rustede,« siger Miranda Wernay Dagsson.
Hun mener, at den ændrede vejledningspraksis kommer til at betyde flere fejlvalg og en langt større usikkerhed blandt afgangseleverne, der ikke nødvendigvis ved, hvad de vil og kan, alene fordi de er blandt de fagligt stærkeste elever.
Samme konklusion har man nået i landsforeningen for skolebestyrelser og forældre til børn i folkeskolen: Skole og Forældre.
Her understreger formand Mette With Hagensen nemlig også, at tiltaget, der blev vedtaget i februar i Reform 2015, meget vel kan blive årsag til, at folkeskolens ældste elever får valgt forkert, når de tager første trin på uddannelsesstigen.
»Den viden, vi som forældre har om ungdomsuddannelserne, stammer fra dengang, hvor vi selv gik der. Og det er kun den uddannelse, vi har et rigtig godt kendskab til – derfor bliver det nok let ad den vej, vi også kommer til at vejlede vores børn, selv om det ikke nødvendigvis er den rette vej for dem,« siger Mette With Hagensen.
Vejledningsreformen er vedtaget for at sikre, at de elever, der har mest brug for hjælp, også får den, efter at midlerne i forbindelse med folkeskolereformen er blevet færre.
Derfor har et samlet Christiansborg – med undtagelse af Enhedslisten – altså besluttet at skære den fysiske individuelle vejledning væk hos de stærkeste elever.
»Vi har evalueret, hvordan vi kunne få mest ud af den eksisterende vejledningsindsats og af en række nye initiativer, der er sat i gang i forbindelse med folkeskolereformen. Stramningen af den individuelle vejledning har været nødvendig, fordi vi har haft færre midler,« siger undervisningsminister Christine Antorini (S).
Hun mener dog ikke, at hverken elever eller forældre skal se ændringerne af den individuelle vejledning som en forringelse.
»Der er færre, der får muligheden for at sidde til vejledning på skolen, med en de kender. Men der er stadig den samme adgang til, at man kan tale med en professionel vejleder på eVejledning. Samtidig er der jo her også et helt univers, hvor de unge og forældrene kan finde information. Så jeg vil ikke sige, at der er tale om en forringelse, men en anden måde at gennemføre vejledningen på,« siger Antorini.