Fie Louise Just, 16 år, 1.w
»Ja. I forhold til folkeskolen er gymnasiet noget, man selv vælger, så det skal være seriøst. Karakterkravet skal ligge mellem 4 og 7 – 02 er lavt, for det kan alle få.«
Johanna Ring, 16, år, 1.w
»Det er okay at lægge et karakterkrav på 02 eller 4. Det behøver ikke at ligge på 7, for man kan sagtens forbedre sig meget hurtigt, og der er ikke stor forskel på 4 og 7.«
Victor Haushøi Engvardsen, 16 år, 1.w
»Ja, det bør ligge mellem 4 og 7. Mange bliver overraskede over, hvor højt niveauet er på gymnasiet, og hvor stort et spring der er fra folkeskolen.«
Usama Ghauri, 16 år, 1.w
»Ja, for det kan motivere eleverne til at arbejde hårdere for at komme ind på gymnasiet. Karakterkravet skal ligge mellem 4 og 7.«
Fortalt til Thomas Albrektsen