Det er blevet svært at sætte fingeren på, hvad det vil sige at være dansk. I en tid, hvor stadigt flere mennesker rejser, studerer, arbejder, flytter og kommunikerer på tværs af landegrænser, bliver dansk kultur og skikke hele tiden presset af udenlandske.
Og det får folket til at føle, at danskheden er truet.
Det fortæller en række eksperter i dansk kultur, identitet og nationalfølelse i forbindelse med, at Berlingske i dag og den kommende uge sætter fokus på, hvad det vil sige at være dansk anno 2012.
- Det er i sig selv noget nyt at tale om danskhed og danske værdier. Går man 50 år tilbage, var det slet ikke noget, vi talte om, siger Sune Lægaard, lektor og forsker i kultur og identitet ved Roskilde Universitet.
Når emnet i disse år gang på gang bliver debatteret i medierne og på Christiansborgs gange, skyldes det, at globaliseringen hele tiden presser og påvirker de særligt danske kendetegn.
- Vi står over for konkrete udfordringer. Vores selvopfattelse er under pres, og vi bliver hele tiden konfronteret med, at der er andre måder at gøre tingene på, og at vi er sårbare over for dem, siger Sune Lægaard.
- Og så er det, vi griber efter de her ideer, symboler og begreber om danskhed,« tilføjer han.Et tydeligt tegn på, at danskheden bliver en stadig mere mudret og kompliceret størrelse, kan ses i befolkningsstatistikkerne. I 1950 var 98 procent af det danske folk født her i landet. I dag er tallet knap 90 procent, ifølge Danmarks Statistik.Og alene siden årtusindskiftet er over 700.000 personer indvandret til landet, mens over 500.000 danskere er udvandret til andre lande.
Dermed er grundlaget lagt for, at de særligt danske kendetegn bliver blandet sammen med andre fra udlandet, siger Margit Warburg, professor, dr.phil. og forsker ved Institut for Tværkulturelle Studier ved Københavns Universitet.
- De mennesker, som boede i Danmark i 1950, kunne stort set forvente, at alle deres kolleger, venner og bekendte var nogen, de delte nation, religion, sprog og statsborgerskab med. Det har jo ændret sig meget siden, især på grund af globaliseringen, siger hun.
Danskheden vækket af Tornerosesøvn
Den mere kulturelt komplekse situation i Danmark har skabt en slags »generobrings-idé« blandt mange offentlige aktører og almindelige borgere, som »vil have danskheden tilbage«, siger Carsten Stage, forsker i national identitet ved Aarhus Universitet.
- Der er opstået en idé om, at danskheden er truet. At nogen har taget den, og at man vil have den igen, siger han.
Men det er forskelligt, hvad det er for særlige danske værdier, man føler sig truet på, forklarer han:
- Traditionalisterne mener for eksempel, at indvandrerne truer danskheden. Rationalisterne mener, det er de mest religiøse, der udfordrer danskheden. Og de, der forbinder danskhed med tolerance og frisind, mener, at blandt andet Dansk Folkeparti har forvandlet danskheden til en farlig størrelse. Men på tværs af uenighederne er der en fælles forestilling om, at det ægte nationale var der lige før, at det er truet lige nu, og at det skal generobres i en nær fremtid.
Og faktisk er det slet ikke så dumt, at folk i stadig stigende grad diskuterer, hvad det vil sige at være dansker i dag, siger Peter Gundelach, professor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet og leder af den danske Værdiundersøgelse 1981-2008.
- Det medfører et løft af danskheden. For 30-40 år siden var den bare et begreb, der lå og sov Tornerosesøvn. I dag er det noget, vi tager stilling til, siger han.