Internet, finanskrise og andre omvæltninger har de seneste ti år ændret danskernes syn på samtiden. Hvor de fleste før levede med fokus på nuet, har stadig større og hurtigere forandringer delt folket i to: Dem der søger frem mod nye tider, og dem der ønsker sig tilbage til tiden før finanskrisen.

Sådan lyder hovedkonklusionen i en rapport om danskernes tidssyn fra Instituttet for Fremtidsforskning, IFF. Undersøgelsen er med ti års mellemrum udkommet siden 1995 og er dermed den tredje af sin slags. Og mens de to tidligere rapporter viser en langt større tilfredshed med tingenes tilstand, er der i den nyeste undersøgelse, foretaget af Wilke i 2014, opstået større skepsis.

Den inddeler danskerne i grupper, som er enten meget for eller meget imod forandring. Noget som afspejler sig i både familie- og arbejdsliv, helt ned til om man køber økologisk eller bryder sig om kontorcomputerens nye styresystem.

»En af grundene til, at der er sket en polarisering, kan være det, vi kalder acceleration og kompleksitet: At verden forandrer sig stadigt hurtigere. I dag er der måske flere, som også synes, det går for hurtigt,« siger Claus Kjeldsen, adm. direktør hos IFF.

»En anden grund er nok, at vi har haft en periode med en krise, vi stadig ikke er helt ude af. Det kan for nogle ses som et springbræt til nye muligheder, men for mange skaber det også utryghed. De søger tilbage til det trygge og velkendte,« siger han.

Et skridt frem og et tilbage

Selv om både kriser og teknologiske fremskridt også fandtes i de tidligere tidssyn­rapporter, har folks opfattelse af forandringerne ændret sig. Blandt andet fordi mange føler sig konstant eksponeret for dem og har svært ved at følge med udviklingen.

Hvor der i de tidligere rapporter fandtes en stor gruppe nutidsorienterede danskere, er der ifølge den nyeste udgivelse befolkningen 47 procent, som orienterer sig bagud, og 53 procent, som ser fremad. Og at folk i større grad ønsker enten at fastholde eller skabe helt nye strukturer, gør det ifølge rapporten sværere at skabe enighed. Det kan især i politik være et problem.

»Hvis halvdelen af samfundet vil den ene vej, og den anden halvdel vil den anden, kan vi som land få en politisk situation, hvor vi skiftevis går et skridt frem og tilbage – og på den måde står stille. Hvis man skal lykkes med at skabe varige fremskridt, skal alle med på holdet,« siger Claus Kjeldsen.

For at skabe fælles fodslag gælder det derfor om at forstå de to grupperinger og adressere deres behov, forklarer han. I grove træk skal de, der ønsker at fastholde det velkendte, tages i hånden og på en tryg måde sættes ind i fordelene ved at udfordre status quo. Omvendt skal de, der har travlt med at forandre, gøres opmærksom på, at ikke alle deler begejstringen.

Ifølge rapporten føler de fortidsorienterede danskere sig ofte politisk magtesløse og ser de folkevalgte som en teknokratisk elite. De ønsker i stedet, at politikerne afspejler befolkningen mere. Omvendt tror de fremadskuende personer på, at tingene nok skal ordne sig – men at det sker gennem græsrødder og ny teknologi.

Fælles for grupperne er, at de har en ringe grad af tiltro til de traditionelle politiske partiers evne til at løse nutidens og fremtidens problemer. En analyse fra tænketanken Kraka viser, at Danmark stadig ligger højt i forhold til andre lande, når man måler tilliden til det politiske system. Men til de enkelte politikere er tiltroen dalet i samme periode, som IFF har undersøgt.

Hvor mere end hver tredje dansker i 2002 havde stor tillid til de folkevalgte, var det i 2012 kun hver fjerde. Særligt kriseårene har været hårde ved tiltroen til politikerne. Siden er tilliden faldet yderligere på højrefløjen og steget en smule på venstrefløjen.

Alligevel giver det ikke nødvendigvis mening at tale om polarisering på den traditionelle politiske akse, når man vil forstå danskernes forhold til forandring. Det forklarer europapolitisk chefanalytiker og seniorforsker Julie Hassing Nielsen, som står bag Krakas analyse.

Hun fortæller, at der blandt andet synes at være opstået en vigtig skillelinje mellem det nationale og internationale.

En form for globaliseringsakse, kan man kalde det, der handler om, hvordan man samarbejder og forholder sig til forandring i et globalt perspektiv.

Med en sådan akse kan man blandt andet lettere placere et parti som Dansk Folkeparti, der traditionelt sættes til højre, men også har venstreorienterede aspekter. I stedet kan man spørge, om partiet primært holder fast i nationale værdier eller orienterer sig mod omverdenen. Julie Hassing Nielsen understreger dog, at det blot er ét bud på mulige akser.

Partierne bygger bro

Rune Slothuus, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, fremhæver ligeledes, at danskernes valgdeltagelse og politiske tillid stadig ligger højt sammenlignet med andre lande. Også efter dykket i kriseårene. Han genkender, at der i samfundet er forskelle i værdier og interesser, men har svært ved at få øje på, at der i de senere år skulle være sket en markant større polarisering af befolkningens holdninger.

Ifølge ham er kritik af de politiske partier som sådan heller ikke noget nyt. Og selv om tilliden til de enkelte politikere har været dalende, ser han stadig partierne som det bedste middel til at bygge bro mellem danskernes interesser.

»Der er ingen tvivl om, at store vælgergrupper er bekymrede over den igangværende udvikling. Men politiske partier spiller stadig en stor rolle i at formulere fælles sigtemål, som befolkningen kan forholde sig til. De er stadig det sted, hvor man kan diskutere nogle samlede visioner, der kan binde de her grupper sammen,« siger Rune Slothuus.