KØBENHAVN/BRUXELLES: Fælles indsats mod menneskehandel, fælles regler for konkurser, EU-regler om forsørgerpligt, falskmøntneri, retshjælp, fælles anklagemyndighed. Og meget mere.
Danskerne kan komme til at stemme om meget andet end Europol, når der om senest et år skal være folkeafstemning om en ændring af det danske retsforbehold.
Af den politiske debat i kølvandet på aftalen mellem regeringen, Venstre, Konservative og SF i december – kaldet Europol-aftalen – kunne man ellers få den opfattelse, at det udelukkende er det fælles politisamarbejde, som skal til afstemning.
Men bliver det et ja, får Danmark en tilvalgsordning i lighed med den, som briterne og irerne har i dag. Og så vil der sandsynligvis følge en hel del helt nye områder med EU-lovgivning med i købet. Socialdemokraternes EU-ordfører, Morten Bødskov, siger:
»For Socialdemokratiets vedkommende kan jeg sige, at bekæmpelse af international kriminalitet er helt afgørende, og det begrænser sig ikke kun til Europol. Kernen i hele samarbejdet er, at man ud over det politimæssige samarbejde også styrker indsatsen mod grænseoverskridende kriminalitet på en række andre områder.«
Her ligger Venstre på linje med Socialdemokraterne, og partierne bag Europol-aftalen har i det hele taget en god dialog om, hvor meget der skal med ud over Europol ifølge Venstres EU-ordfører, Jakob Ellemann-Jensen:
»Dialogen tager udgangspunkt i, at vi alle sammen skal være enige, før vi er med på et område. Vi er enige på langt de fleste områder, både hvad angår hvor vi skal være med, og hvor vi ikke skal være med,« siger Jakob Ellemann-Jensen, som ikke kan løfte sløret yderligere, før det er endeligt afklaret.
Briterne har valgt det meste til
Embedsmænd i Justitsministeriet og Udenrigsministeriet arbejder i disse uger på højtryk for at færdiggøre et digert værk om retsakterne på området for retslige og indre anliggender i EU. Rapporten skal undersøge, hvilken betydning en omfattende mængde af EU-love på det retspolitiske område vil have for Danmark. Det har ikke tidligere været analyseret til bunds.
På baggrund af rapporten skal partierne bag Europol-aftalen tage stilling til, hvilke retsakter, de mener, at Danmark bør tilslutte sig. Alle partier i Folketinget er enige om, at Danmark skal med i EUs politisamarbejde, Europol. Men går det, som det er gået Storbritannien og Irland, der i dag har en lignende tilvalgsordning, bliver der tale om ganske mange områder, som Danmark ydermere skal tilsluttes. Det gælder EU-lovgivning inden for det strafferetlige og civilretlige område.
En analyse fra Tænketanken Europa viser, at Storbritannien de seneste fem år er gået med i 76 EU-retsakter og initiativer inden for EUs retlige og indre anliggender. Retsakter som Danmark har været forhindret i at være med i på grund af retsforbeholdet.
»Storbritannien har benyttet sin tilvalgsordning til at komme ind i kernen af samarbejdet på det retslige område. Briterne har erkendt, at det ikke er nok at tilvælge Europol. Der er en række andre retsakter, som hænger tæt sammen med Europol. Det er en illusion at tro, at man bare kan tilvælge Europol og så ikke andet. Hvis politiet skal kunne operere effektivt, er man nødt til også at komme med på de andre områder,« siger Bjarke Møller, direktør i Tænketanken Europa.
Det samme mener Morten Bødskov:
»Med en tilvalgsordning kommer det til at handle om meget andet end Europol. Eksempelvis kampen mod seksuel udnyttelse af børn, kampen mod menneskehandel og mod cyberkriminalitet. Man kan ikke isolere det her til et spørgsmål om Europol eller ej. Der er en række andre samarbejdsområder, som tilsammen forstærker det fælles mål at løfte vores deltagelse til et højere niveau, når det drejer sig om at bekæmpe alvorlig international kriminalitet,« siger Morten Bødskov.
Jakob Ellemann-Jensen nævner de samme områder som steder, hvor Venstre mener, at Danmark bør være med. Han tilføjer, at der også er civil- og handelsretlige områder, hvor dansk deltagelse giver mening, for eksempel konkursforordningen, som kan gøre det nemmere for danske virksomheder at inddrive tilgodehavender.
Dansk Folkeparti frygter fælles asylpolitik
Dansk Folkeparti har reageret kraftigt mod, at regeringen og Folketingets ja-partier har fokuseret så kraftigt på Europol-samarbejdet, som om kort tid overgår til at være overstatsligt, hvilket betyder, at Danmark ikke længere kan være med.
Dansk Folkeparti er nemlig ikke imod, at Danmark er med i politisamarbejdet. Men man foretrækker en bilateral aftale alene om Europol, en såkaldt parallelaftale med EU.
Partiets formand, Kristian Thulesen Dahl, skrev mandag i sit ugebrev, at Folketinget ikke skal have mulighed for at tilslutte Danmark til andre områder, såsom fælles europæisk asylpolitik. Når danskerne efter hans forventning har stemt nej til tilvalgsordningen, kan Danmark få en parallelaftale og indtræde i Europol igen, mener han.
Men det er langtfra nok ifølge Tænketanken Europa, der anbefaler, at Danmark gør som briterne og tilslutter sig det meste. I forvejen er partierne bag aftalen i december enige om, at Danmark ikke skal tilslutte sig nye EU-forslag på udlændingeområdet, ligesom tilslutning til nye retsakter vil kræve enstemmighed blandt alle ja-partierne.
»Briterne deltager nu i så mange dele af EUs retssamarbejde, at det vil være problematisk, hvis Danmark nøjes med at lave et tilvalg af Europol,« siger Bjarke Møller, som mener, at Dansk Folkeparti har et forklaringsproblem, fordi partiet i sin EU-skeptiske linje har lagt sig tæt op ad de britiske konservative, som på det retspolitiske område har vist sig at være alt andet end fodslæbende.
Men det afviser Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet, Morten Messerschmidt.
»Jeg siger ikke, at alt det, der kommer ud af Downing Street, er fantastisk. Vi ønsker ikke nødvendigvis det samme som briterne,« siger han.