Mens tyskere, nordmænd og svenskere for længst har trukket sig tilbage og nyder livet som pensionister, arbejder danskerne videre. Skiftende regeringer har taget hårdt fat med reformer for at få danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet, og det kan nu ses i de konkrete tal.

I 2018 er pensionsalderen på 65 år, og den vil stige til 72 år frem mod 2050. Det vil være verdens højeste pensionsalder, og den fortsætter med at stige. Hvis du er født i år, vil du kunne se frem til at gå på pension som 76,5 år gammel i 2094.