Socialdemokraterne med Helle Thorning-Schmidt i spidsen står ikke til at vinde frem i meningsmålingerne efter terrorangrebet i København, viser Berlingske Barometer. Det har ellers været tendensen for den franske præsident, François Hollande, efter terroren i Paris og ved andre lignende terroranslag i Europa. Men det er ikke overraskende, viser Berlingske Researchs gennemgang af meningsmålinger fra Gallup fra 1985 og frem til i dag. Tre historiske episoder viser nemlig, at ledende regeringspartier i Danmark ikke har vundet frem efter terror eller trusler mod Danmark.

Ved det vel nok første terrorangreb i nyere tid i Danmark den 22. juli 1985 mod synagogen i Krystalgade og et amerikansk flyselskab i København blev en person dræbt og 32 såret. Fire bagmændene blev dømt, hvor en havde tilknytning til terrorgruppen Islamisk Jihad.

Læs også: Thornings syv døgn i terrorens tegn

Angrebene havde imidlertid ingen indflydelse på opbakningen til det ledende regeringsparti, Det Konservative Folkeparti. Med Poul Schlüter i spidsen stod partiet inden til 24 pct. af stemmerne, umiddelbart efter attentatet stod det til 24,3 pct.

Da tegningekrisen i 2006 var på sit højeste med to brandangreb på de danske repræsentantskaber i Syrien og Libanon, gav det heller ingen øget opbakning til det ledende regeringsparti, Venstre. Inden var opbakningen på 28,3 pct., efter på 27,5 pct.

Læs også: Hver anden dansker roser Thornings terrorhåndtering

Ligesådan så det ud efter terrorangrebet i New York i september 2001, hvor daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) valgte at udskrive valg. Inden angrebet stod Socialdemokraterne til 28,5 pct. Umiddelbart efter lå de til 28,9. Resultatet blev, at Nyrup måtte overgive regeringsmagten og statsministerposten til oppositionen.

Ifølge Berlingske Barometer, der er et vægtet gennemsnit af flere institutters målinger, står rød blok i denne uge til en opbakning på 44,8 pct. mod blå bloks 55,2 pct. Omsat til mandater svarer det til henholdsvis 79 og 96. Ugens gennemsnit er beregnet på baggrund af svar fra 9.700 repræsentativt udvalgte vælgere.

Berlingske Barometer viser et gennemsnit af de politiske meningsmålinger, der er blevet offentliggjort inden for de seneste 31 dage. En avanceret model ligger til grund for beregningen. Blandt andet tillægges nyere målinger mere vægt end ældre og de enkelte institutter vægtes efter deres måde at indsamle data på. Gå selv på opdagelse i Berlingske Barometers mange data her.