Helle Thorning-Schmidt (S) har fået bred vælgerros for sin håndtering af terroranslaget i København.
Ifølge en nylig måling foretaget af Børsen er der således for første gang flere vælgere, som er tilfredse med statsministeren, end der er vælgere, som er utilfredse.
Alligevel kan Socialdemokraterne i øjeblikket ikke veksle tilfredsheden til flere stemmer.
Hvordan kan det nu være?
De nyeste forskningsresultater og undersøgelser har en god forklaring.
{embedded type="node/" id="ynodes_carousel"}
For eksempel viser en undersøgelse, som Norstat har lavet for Politiken, at danskerne kæder truslen om terror tæt sammen med udlændinge, flygtninge og integration. Tre dagsordner, hvor vælgerne typisk har størst tiltro til de borgerlige partier.
Hvis man tager et kig på tidligere terrorhændelser og undersøgelser af angrebene, er tendensen, at højreorienterede regeringer vinder på terror, hvorimod venstreorienterede taber.
»I Danmark er der noget særligt på spil. Vi så det også med Nyrup i 2001. Det er, at mange danskere kæder terror tæt sammen med indvandring. Og det vinder blå blok på. Især Dansk Folkeparti,« siger Martin Vinæs Larsen, der er Ph.d.-studerende med speciale i vælgervandringer ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
Artiklen fortsætter under billedet...
Første scene: Bush vandt på terroren
Anderledes så det ud i USA i september 2001. Efter George W. Bush blev valgt som præsident i 2000, faldt hans anseelse hos vælgerne støt og roligt.
Ifølge en Gallup-måling fra begyndelsen af september var blot 51 procent af vælgerne tilfredse med præsidenten.
Men pludselig skete der noget, og han tog et gigantisk spring op i målingerne. Midt i september udtrykte 90 procent af vælgerne tilfredshed med Bush som præsident.
I mellemtiden havde op mod 3.000 mennesker mistet livet i terrorangreb på World Trade Center i New York og Pentagon i Washington, D.C. Landet var i sorg, og den sorg formåede Bush få dage efter angrebet at sætte ord på. Udstyret med megafon holdt han en følelsesladet tale i ruinerne af World Trade Center. Tre år senere genvandt han præsidentposten.
»Rally around the flag«-effekten
I den videnskabelige litteratur taler man om »rally around the flag«-effekten. Det vil sige, at befolkningen efter et terrorangreb rykker tæt sammen om den siddende regering og kerneinstitutioner som politi og retsvæsen. På dansk vil man nok nærmere tale om en »statsmandseffekt«.
Den eksplosivt stigende tilfredshed med præsident Bush er arketypen på effekten. Samtidig viser nyere forskning , at der i USA generelt er en positiv sammenhæng mellem et terrorangreb og tilfredsheden med den siddende præsident. En tilsvarende positiv effekt er fundet af andre forskere i blandt andet Peru og Israel.
Det flugter på sin vis med den øgede tilfredshed med Thorning i Børsens måling.
Artiklen fortsætter under billedet...
Anden scene: Stoltenberg gik frem, men tabte valget
»Vi opgiver aldrig vores værdier. Vores svar er mere demokrati, mere åbenhed og mere menneskelighed. Men aldrig naivitet.«
Sådan lød det fra Norges daværende statsminister, Jens Stoltenberg, umiddelbart efter Anders Behring Breiviks angreb den 22. juli 2011 på regeringskvarteret i Oslo og den socialdemokratiske ungdomslejr på Utøya. Et angreb, der kostede 77 mennesker livet.
Kort efter viste en meningsmåling i det norske dagblad Dagens Næringsliv, at Stoltenbergs Arbeiderparti var gået 10,8 procentpoint frem i meningsmålingerne. Partiet stod til 39,1 procent af stemmerne. Alligevel tabte Stoltenberg to år senere statsministerposten og regeringsmagten.
Højreorienterede vinder på terror, venstreorienterede taber
En forklaring på nederlaget kan være, at han og andre røde regeringer simpelthen har oddsene imod sig.
Det viser i hvert fald en videnskabelig undersøgelse af 18 forskellige lande i perioden 1968 til 2003.
Generelt lider venstreorienterede regeringer skade af et terrorangreb og har derfor svært ved at fastholde magten. Anderledes ser det ud for højreorienterede regeringer, som enten klarer sig lidt bedre eller slet ikke påvirkes.
Forklaringen er ifølge forskerne, at vælgerne i krisetider ønsker en regering, der sætter hårdt mod hårdt. I USA vil man normalt benævne en præsident, der følger en sådan linje, som en »høg«, mens en mere mild præsident betegnes som en »due«.
Forskerne konkluderer derfor i undersøgelsen, at »højreorienterede regeringer opfattes som mere høgeagtige end venstreorienterede regeringer, og derfor er bedre i stand til at forsvare hjemlandet.«
Det giver altså bonus til de højreorienterede partier hos vælgerne, når landet har været udsat for et terrorangreb.
Artiklen fortsætter under billedet...
Tredje scene: Nyrup lider sviende nederlag efter fremgang til DF
Kun knap to måneder efter terrorangrebet 11. september 2001 udskrev Poul Nyrup Rasmussen (S) folketingsvalg i Danmark. Bl.a. BT vurderede dengang, at Nyrup kunne profitere på den alvorlige krise. Statsministeren havde ifølge avisen indtil videre »håndteret krisen stilrent«.
Alligevel endte han og den siddende regering som bekendt med at tabe, mens især Dansk Folkeparti fik et godt valg.
»Og det er måske ikke så mærkeligt,« skriver Frederik Hjorth og Asmus Leth Olsen i bogen Poligak. Også dengang blev terrortruslen nemlig koblet tæt sammen med indvandringsspørgsmålet:
»Valgundersøgelsen viser, at 57 procent af vælgerne i 2001 mener, at en borgerlig regering er bedst til at sikre en fornuftig flygtninge- og indvandrerpolitik. Ved valget i 1998 var andelen kun 42 procent,« skriver de i bogen.
Artiklen fortsætter under billedet...
Thornings to problemer
Kort sagt taber regeringen altså på to fronter efter terrorangrebet:
1. Den er venstreorienteret.
2. De borgerlige partier sidder tungt på udlændingedagsordenen.
Selvom statsminister Helle Thorning-Schmidt ser ud til at have personlig medvind efter terrorangrebet i København, er der altså tilsyneladende en god forklaring på, at regeringen indtil videre ikke går frem i meningsmålingerne.