Danske læger: Patienter dør, fordi vi har for travlt

Inden for det seneste år har et betydeligt antal danske læger oplevet, at en patient er død på grund af for stort arbejdspres på afdelingen.

I en omfattende rundspørge foretaget af Berlingske, som flere end 3.000 læger har besvaret, tilkendegiver 178 hospitalslæger, at de inden for det seneste år har oplevet, at travlhed på afdelingen har medført, at en patient er død. Det svarer til fem procent af de over 3.000 læger.

»Patient har svært ved at trække vejret og skal på intensiv afdeling. Intensivlægen har ikke tid til at se patienten før efter en time. På dette tidspunkt har patienten fået hjertestop og dør,« lyder det blandt andet fra lægerne.

Og:

»En patients hovedpulsåre i maven var bristet. Det blev overset pga. af travlhed.«

Eller:

»Lang ventetid sandsynligvis medvirkende årsag til en patients uventede død. En ældre mand havde pga. en misforståelse taget for meget blodfortyndende medicin hjemme. Havde det ikke været for travlhed, ville man have fulgt op otte-ti timer før på de meget påvirkede blodprøver.«

Samtidig svarer 1.243 læger i rundspørgen, at de det seneste år har oplevet, at arbejdspres på afdelingen har medført, at en patient er blevet dårligere.

Der arbejder omkring 17.000 læger på offentlige hospitaler i Danmark. Af dem har 3.349 besvaret Berlingskes rundspørge. Svarene er fordelt på hele landet og både på overlæger og yngre læger.

Formanden for fagforeningen Yngre Læger, Camilla Rathcke, føler, at lægerne har råbt op længe om konsekvenserne for patienter uden at blive taget alvorligt:

»I sundhedsvæsenet taler vi nogle gange om, at der ikke bare skal lig på bordet. Men at der skal de rette lig på bordet, for at vores advarsler bliver taget alvorligt. At politikerne selv skulle prøve at blive indlagt. Det ønsker jeg selvfølgelig ikke. Men det kan ikke være rigtigt, at vi skal helt herud, før de lytter,« siger hun.

Tal bør udredes

Er der ikke en risiko for, at lægerne svarer, som de gør, fordi de gerne vil have bedre arbejdsvilkår?

»Selvfølgelig. Det hænger jo uløseligt sammen. Men det handler ikke om mere i lønningsposen. Det handler heller ikke om at bruge en time på hver patient. Tværtimod. Derimod handler det om, at man skal kunne nå at være ordentlig faglig over for den enkelte patient,« siger Camilla Rathcke.

Svarene fra lægerne er »rystende«, mener Morten Freil, der er direktør i paraplyorganisationen Danske Patienter.

»Når man kommer på hospitalet, er det for at blive hjulpet. Ikke for at risikere at blive yderligere skadet,« siger han.

Kjeld Møller Pedersen, professor og sundhedsøkonom på Syddansk Universitet, mener, at lægernes udsagn skal udredes yderligere.

»Det er utroligt alvorligt, hvis det passer. Vi har brug for mere viden og dokumentation,« siger han.

For der findes ingen relevante tal fra myndighederne om, hvor mange der dør på danske hospitaler på grund af travlhed.

Sundhedspersoner har pligt til at indberette såkaldte utilsigtede hændelser. Ifølge indberetningerne dør godt 300 personer på hospitalerne årligt »utilsigtet« af forskellige årsager, viser tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Ser man på alle dødsfald i landet, er andelen, der dør på hospitaler, ifølge dødsårsagsregistret faldet fra 49 procent i 2009 til 44 procent i 2015.

Lægernes fagforeninger mener, at den travlhed, lægerne skriver om, især skyldes det såkaldte toprocentskrav.

Kravet har eksisteret i denne form siden 2007 og medfører, at hospitalerne hvert år, uden at der følger flere penge med, skal øge aktiviteterne med to procent inden for eksempelvis operationer, undersøgelser og kontroller. I sidste uge indgik stat og regioner en økonomiaftale, som blandt andet siger, at hospitalerne også i 2018 skal effektivisere med to procent.

Daglige kompromisser

En ting er de dødsfald, lægerne rapporterer om. En anden ting er, at arbejdsmiljøet nu opleves så presset, at halvdelen af lægerne i rundspørgen siger, at de dagligt, næsten dagligt eller ugentligt må gå på kompromis med kvaliteten i patientbehandlingen.

Og problemet med toprocentskravet er netop, at det fokuserer ensidigt på kvantitet, mener næstformand i Overlægeforeningen Lisbeth Lintz.

»Hvis det er en fabrik, der laver småkager, kan man købe en hurtigere maskine. Hvis nogle kager falder på gulvet, smider man dem ud. Sådan kan vi ikke gøre på sygehusene. Her har arbejdspresset indimellem fatale konsekvenser. Det er ikke acceptabelt,« siger hun.

Bent Hansen (S), der er formand for Danske Regioner, og dermed reelt er lægernes arbejdsgiver, er ærgerlig over, at han ikke formåede at fjerne effektiviseringskravet, som var regeringens og Socialdemokraternes ønske.

»Det lykkedes desværre ikke at overbevise et folketingsflertal om, at vi ikke kan blive ved med at lægge to procent oven i og hele tiden skrue op for hastigheden,« siger han.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) kunne ikke stille op til interview, men har sendt et skriftligt svar.

»Jeg synes, det er nogle bekymrende tal. Hvis lægerne oplever, at de har så travlt, at det fører til fejl og dødsfald, så skal de gøre sygehusledelsen og regionerne opmærksomt på det. Og så skal ledelsen og regionerne reagere med ændringer af arbejdstilrettelæggelsen. Det er ikke acceptabelt, hvis travlhed rammer patienterne på den måde,« skriver hun.