Vi lever i en tid, hvor data er den nye olie.
Når Google, Facebook og Apple bevæger sig ind på de danske bankers traditionelle »oliefelter«, vil finanssektoren også gerne have muligheden for at bevæge sig ind på teknologifirmaernes enemærker.
»Det er oplagt, at der bliver skabt store værdier ved at være god til at arbejde med data. Det er også oplagt, at vi ikke lige har et Facebook eller et Google her i vores lille kongerige. Men vi har faktisk nogle store institutioner, som er vant til at arbejde med data, og som har kompetencerne til at kommercialisere dem og skabe arbejdspladser og værdi,« siger Ulrik Nødgaard, direktør i Finans Danmark.
Men danske særregler om såkaldt accessorisk virksomhed forhindrer, at bankselskaber må kontrollere andet end finans- og finansrelaterede virksomheder.
»Hvis Google og Apple må begynde at lave betalingsvirksomhed, hvordan kan det så være, at vi som banker ikke må udnytte de fortrin, vi har, til at udvide vores del af værdikæden i den anden retning?« spørger Ole Madsen, kommunikationschef i Spar Nord.
Men hvilke veje kunne de danske banker så tænkes at gå ad?
Man kunne ifølge Ole Madsen forestille sig forskellige former for handelsplatforme. Det kunne være alt fra at optimere kundernes brug af abonnementer til rejser og ejendomme.
»Det kunne man gøre med afsæt i de data, vi har, og evnen til at analysere de data. Man kunne forestille sig en række nye forretningsområder for bankerne her. Vi vil gerne kunne sætte alt det, vi ved om vores erhvervs- og privatkunder, i spil på en værdiskabende måde,« siger han.
Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk, mener dog, at virksomheder generelt bør gøre det, de bedst til.
»Det lyder jo besnærende, når bankerne siger, at de vil sætte kundernes data »i spil på en værdiskabende måde«. Her kunne bankerne tænkes at tænke på prissætning over for kunderne, så bankens indtjening optimeres. Hertil kommer hele privatlivsspørgsmålet,« siger han.
Her henviser Ulrik Nødgaaard til, at persondataforordningen træder i kraft næste år.
»Den giver det enkelte individ ret stærke rettigheder, og det ville jo også skulle gælde på det her område. Der vil være en formel beskyttelse af forbrugeren.«
I lyset af digitaliseringen, hvor aktører udefra bevæger sig ind på bankernes område, giver det ifølge Michael Camphausen, finansadvokat, partner i Camphausen & Co og seniorrådgiver, ph.d. i finansiel regulering ved CBS, god mening at genoverveje den særlige bankregulering, som vi kun har herhjemme.
»Der sker en brancheglidning fra teknologifirmaerne ind i den finansielle sektor, som vi slet ikke har set før. Det er en helt ny konkurrencesituation mellem bank og ikke-bank så at sige. Det giver derfor god mening at modernisere de næsten 20 år gamle danske særregler, der lige nu forsimplet sagt dikterer, at Google kan eje en bank, men en bank kan ikke eje Google. Så det gælder altså om at sikre lige konkurrencevilkår begge veje,« siger han.
Ulrik Nødgaard efterlyser politisk handlekraft på området. Han pointerer, at der bliver skrevet rigtigt meget om digitalisering, og hvordan det er en drivkraft for velstandsfremgang. Men forslagene, der bliver fremsat, er »ofte lidt ukonkrete og luftige«. Derfor lancerer brancheforeningen til dens årsmøde mandag en række konkrete initiativer på området, hvoraf opgøret med de danske benspænd er ét af dem.
»Her har vi nogle helt konkrete regler, som vi mener udgør benspænd, og som ikke ville koste en krone at fjerne. Der ligger et erhvervs-potentiale her,« siger han.
Erhvervs- og vækstminister Brian Mikkelsen (K) erklærer i en skriftlig kommentar, at han er »positiv over for Finans Danmarks ønske«.
»Det er et forslag, som der allerede kigges nærmere på af den arbejdsgruppe, der er i gang med et eftersyn af den finansielle regulering, og som jeg forventer er færdig med arbejdet i første kvartal 2018.«