Selv hvis man har slået GPS-sporingen fra og sågar fjernet SIM-kortet i sin Android-mobiltelefon, ved Google alligevel, hvor man befinder sig.

Siden begyndelsen af 2017 har mobiltelefoner med Googles mobilstyresystem Android - verdens mest udbredte - nemlig i hemmelighed indsamlet oplysninger om, hvor man er, og sendt dem tilbage til Google. Det sker, når man bruger telefonen til at gå nettet med. Så beder telefonen nemlig om at få adressen på den mobilmast eller -antenne, som den er koblet på (kaldet celle-ID), for at kunne fortælle, at der er kommet nye beskeder i en af de mange apps på telefonen. Oplysningen fra mobilmasterne sendes retur til Google, som dermed kan stedfæste hvor man er. Hver eneste telefon har nemlig sit unikke ID-nummer, som fortælle, hvem den er.

Google: Vi stopper det nu

Der er tale om en dataindsamling, som rækker langt ud over det rimelige i, hvad man som forbruger kan forvente sig af sikring af sit privatliv, skriver nyhedsmediet Quartz, som har kortlagt sporingen.

Google bekræfter nu, at de mange data samles ind gennem Android, som over 80 procent af verdens nyproducerede smartphones er født med som styresystem.

»I januar i år begyndte vi at se på at bruge celle-ID-numre som et ekstra signal til yderligere at forbedre hastigheden og ydelsen, når der leveres beskeder. Vi har dog aldrig lagt celle-IDerne ind i vores netværkssynkroniseringssystem, så dataene bliver straks kasseret, og vi har nu opdateret systemet, så det ikke længere beder om celle-ID,« siger en talsmand fra Google ifølge det britiske dagblad The Guardian.

Google lover nu at stoppe indsamlingen af celle-ID-numre gennem en opdatering af sit beskedhåndteringssystem sidst i november.

Umuligt at slå fra selv

Google har siden januar bedt telefonerne om at sende celle-ID-numre samt den mobile landekode og mobilnettets kode, som identificerer, i hvilket land man er, og hvilket teleselskab man bruger. Dataene bruges i Googles Firebase Cloud Messaging-system, som står for at få sendt beskeder og notifikationer ud til den enkelte telefon.

I stedet for at være koblet konstant på kontakter telefonen med mellemrum Googles servere, for ellers bliver batteriet drænet. Ved at have mobilmastens celle-ID kan Google bruge triangulering til at bestemme, hvor man er, ned til 400 meters fejlmargen. Det er samme teknik, som GPS-systemerne anvender, og som også politiet beder teleselskaberne om at udlevere, når der skal skaffes elektroniske spor til opklaring af forbrydelser.

Stedfæstningen bruges af mange apps og tjenester til f.eks. at levere vejrudsigten, hvor man er, lokale nyheder og fortælle om lokale butikker, som netop har de varer, man er på jagt efter.

Forskellen er dog, at man i de fleste tilfælde selv kan slå sporingen fra. Det kan man ikke med Googles indsamling.

På vagt over for Google

Google har et anstrengt forhold til håndtering af folks private data. Internetgiganten er gang på gang blevet taget i ikke at have fortalt, hvilke oplysninger der reelt indsamles. Googles mange nettjenester har opnået massiv udbredelse, fordi de er gratis at bruge. Dermed får Google et særdeles godt kendskab til folk, deres interesser og færden på nettet - oplysninger, der bruges til at sælge målrettede annoncer, som er Googles primære indtægtskilde.

Datatilsyn verden over er konstant på vagt over for Google i kraft af gigantens størrelse og betydning.