Danske Bank er indtil videre sluppet for at have haft besøg af Thomas Anderskov Riis. Manden, der er politiinspektør hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), i daglig tale kaldet Bagmandspolitiet, troppede i sidste uge op hos rivalen Nordea for at foretage en ransagning i forbindelse med en sag om hvidvask.
Ransagningen skete som følge af sidste års politianmeldelse af banken fra Finanstilsynet, og sådan en anmeldelse er Danske Bank også rendt ind i. Hidtil dog uden at skulle åbne op for et uanmeldt besøg fra Bagmandspolitiet.
Del:
