Der kommer en ny krise, fordi det gør der altid efter flere års fremgang. Derfor bør de største danske banker polstre sig yderligere. Sådan har opfordringen lydt fra nationalbankdirektør Lars Rohde i både 2016 og 2017.

På den anden side står landets største bank og dets topchef, Thomas Borgen, og udbetaler rekordhøje udbytter og udlodder stort set hele sit overskud til Danske Bank-aktionærerne.

»Vi er en solid, balanceret og forudsigelig bank. Nogle vil måske endda kritisere os for ikke at udbetale endnu mere til aktionærerne, når vi nu ligger så langt over kapitalkravene. Men det, mener vi, er ikke rigtigt at gøre, når vi blandt andet har udsigt til stigende kapitalkrav,« siger topchefen i kølvandet på fredagens offentliggørelse af bankens årsregnskab.

Lars Rohde sagde i september 2016, at bankerne burde sænke udbyttebetalingerne til aktionærerne for at kunne sikre sig tilstrækkeligt til de fremtidige Basel IV-krav fra myndighederne. Få måneder senere valgte Danske Bank så at udbetale et rekordhøjt udbytte, da man øgede det med en krone pr. aktie til ni kroner pr. aktie.

I november kom Nationalbanken så med en ny advarsel om, at der var en stigende risiko under opbygning i den finansielle sektor, og at enkelte af de største banker ville mangle kapital i en krisesituation – men uden at sætte navn på. Resten af de største banker opfyldte kravene med en smal margin.

Fredag valgte Danske Bank så påny at øge udbyttebetalingen, igen med en krone til ti kroner pr. aktie. Sammen med et nyt aktie­tilbagekøbsprogram på ti mia. kroner betyder det, at Danske Bank samlet set udlodder 94 procent af årets overskud til aktionærerne.

»Nationalbanken gør det helt rigtige. Vi skal sikre os, at vi har en finanssektor, der er solid og robust til fremtiden. Men man må se på hver enkelt bank individuelt. Danske Bank har aldrig været mere solid, end den er nu. Vi har en kernekapitaldækning på 17,6 procent og er en af Europas bedst kapitaliserede banker. På den baggrund kan vi håndtere både økonomisk vækst og tilgodese aktionærerne,« siger Danske Bank-topchef Thomas Borgen.

Betragtelig buffer

De stigende udbytter kommer altså i en tid, hvor Nationalbanken og landets finanstilsyn hellere så, at den finansielle polstring blev tykkere. Det sker også i en tid, hvor Danske Bank øger dens udlån til både privatkunder og erhvervskunder.

Det skal så dog også siges, at banken er ganske velpolstret med en betragtelig buffer ned til myndighedernes kapitalkrav.

Der er ifølge bankforsker Lars Krull, som er seniorrådgiver på Aalborg Universitet, heller ingen grund til at tilbageholde kapital, man ikke har brug for.

»Banken skal ikke bare fede sig selv op, selv om nationalbankdirektøren nok godt kunne tænke sig det. Hvis Lars Rohde og myndig­hederne mener, at bankerne skal polstre sig mere, end hvad tilfældet er, så må de ændre reglerne for størrelsen af kapitalbuffere,« siger Lars Krull.

CBS-professor i finansiering Jesper Rangvid fremhæver, at en bank ikke blot skal kunne opfylde et givet kapitalkrav.

»Den skal også kunne modstå det kapitalkrav i stress-scenarier. Her går tilsynet ind og tester bankerne i forskellige scenarier, hvor man eksempelvis undersøger bankens kapital i tilfælde af en krise som den, vi så i 2008,« siger Jesper Rangvid – og understreger at han udelukkende taler om banksektoren som ­helhed og ikke enkeltbanker.

Hvis en given bank har kapital nok til at kunne klare sig under disse stress-situationer, så skal banken kunne gøre med sin kapital, hvad den har lyst til, mener Jesper Rangvid.

Venstre: Banken bestemmer selv

Og så er vi tilbage ved den seneste stresstest, som altså viste, at bankernes polstring altså ville være særdeles tynd i tilfælde af en ny krise. Men hvis Lars Rohde og Co. vil have bankerne til at fede sig selv op, så skal de ikke gå til bankerne.

»Nationalbanken og Finanstilsynet skal sikre, at bankerne har nok kapital til at kunne klare stress-scenarierne. Ønsker man, at bankerne skal polstre sig yderligere, så må man gå til politikerne, og ikke til bankerne,« siger Jesper Rangvid.

Hos Venstre mener erhvervsordfører Torsten Schack Petersen imidlertid, at bankerne generelt er mere robuste i dag.

»Kapitalkravene er blevet strammet, og jeg blander mig ikke i, hvordan banken driver sin forretning. Det overlader jeg til ledelsen og bestyrelsen. Selvfølgelig skal aktionærerne have afkast af deres investering. Skulle verden så bryde sammen om fem år, så er jeg da glad for, at det nu går så godt for Danske Bank nu, at den kan føre den udbyttepolitik, som den gør.«

Hos Enhedslisten er der lidt mere lydhørhed fra erhvervsordfører Pelle Dragsted i forhold til eventuelle henvendelser fra Nationalbanken.

»Det er rigtigt, at banken lever op til de krav, der er. Men jeg så gerne, at vi fik skærpet kravene og gjort kravene mere simple og gennemskuelige,« siger Pelle Dragsted.

Lars Rohde kan dog ende med at kunne få sit ønske om lidt mere polstring opfyldt. Netop nu overvejer regeringen en indstilling fra Det Systemiske Risikoråd, som nationalbankdirektøren er formand for – en indstilling om at aktivere den såkaldte kontracykliske kapitalbuffer, der ville betyde, at bankerne i første ombæring ville skulle sætte en ekstra halv procent til side.

Indstillingen har indtil nu ikke ligefrem mødt opbakning fra hverken erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) eller industrien.