Efter flere magre år i England har den danske lægevirksomhed Danske Lægers Vaccinations Service for alvor fået luft under vingerne.

Det danske selskab fik i 2016 et kæmpe gennembrud på det engelske marked, da vaccinationsvirksomheden som den første private aktør vandt to store offentlige kontrakter til en værdi af omkring 120 millioner kroner.