Mens advokater protesterer over en ultra-kort høringsfase, og de Radikale advarer om lovsjusk, er regeringen klar til at lade togførere, buschauffører og færgepersonale blive forposter i dansk grænsekontrol. Et lovforslag, der skal hastebehandles i denne uge, vidner om, at regeringen ruster sig til grænsekontrol. Og hvis kontrollen skal være effektiv, skal de såkaldte transportører gøres ansvarlige.

Ifølge regeringens ni sider lange lovforslag »straffes den, der bringer en udlænding her til landet med bøde, hvis den pågældende udlænding ved indrejsen i Danmark eller i transit i en dansk lufthavn ikke er i besiddelse af fornøden rejselegitimation og visum«.

Hvis ikke et busselskab, en færge eller eksempelvis DSB afviser rejsende uden visum og legitimation, kan straffen blive en bøde på 12.000 kr. pr. person.

Martin Henriksen, udlændingeordfører for Dansk Folkeparti, bakker lovforslaget op.

»Vi synes, det er glimrende, at regeringen har erkendt, at grænsekontrol kan blive nødvendig. Forslaget er jo blevet til, efter at vi bad regeringen om at undersøge andre landes initiativer, og dette er et af dem,« siger han.

Danmark skal rustes

Hidtil har regeringen sparket DF-krav om grænsekontrol til hjørne, men lovforslaget viser, at regeringen faktisk ruster Danmark til netop dette. Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra udlændingeminister Inger Støjberg (V), men i lovens skriftlige fremsættelse skriver ministeren:

»I lyset af indførelsen af midlertidig grænse­kontrol i Sverige, Norge og Tyskland kan det ikke udelukkes, at det også kan blive nødvendigt for Danmark midlertidigt at indføre grænsekontrol ved grænser til andre Schengenlande«.

Norge har indført transportøransvar, og ifølge lovforslaget indgår transportøransvar også i Sveriges værktøjskasse.

En togstamme fuld af asylansøgere uden visum og legitimation kan blive en dyr affære for DSB, som ifølge selskabets presse­tjeneste følger situationen tæt uden dog at ville kommentere lovforslaget.

Advokatrådet protesterer

Høringsfristen på loven har blot været otte dage og udløb i fredags. Normalt er høringsfrist­en mindst fire uger. Advokat­rådet sendte i onsdags et skarp svar til Inger Støjberg om demokratisk underskud i processen:

»En sådan frist udelukker i realiteten en nærmere stillingtagen til de forslag, der er indeholdt i høringsmaterialet. Det må på den baggrund påregnes, at en række myndig­heder og organisationer reelt ikke har mulighed for at udfylde den funktion som høringspart, som det lovforberedende arbejde normalt trækker på som led i kvalitets­sikring af ny regulering og som led i en almindelig, demokratisk proces,« skrev Torben Jensen, Advokatsamfundets generalsekretær .

Frygt for lovsjusk

De Radikales partileder, Morten Østergaard, er enig. På et møde i fredags med de andre partier hos Folketingets formand foreslog han – med opbakning fra Alternativet, Enhedslisten og SF – at Folketinget kan hastebehandle loven i denne uge, men at man parallelt med dette iværksætter en almindelig lovgivningsproces. Det skal sikre mod lovsjusk.

»Regeringen kan gøre, som den vil. Men det kan jo være, at de inderst inde er enige med os i, at det ikke er kønt. En parallel lovgivningsproces kan jo kun gøre loven bedre. Bryder flertallet sig ikke om resultatet, kan de jo lade være med at vedtage det,« siger Morten Østergaard.

Nu undersøger Folketingets formand og direktion, om forslaget rent juridisk kan lade sig gøre. Venstres gruppeformand, Søren Gade, der deltog i mødet og viderebragte forslaget til regeringen, kan godt se logikken.

»Alle regeringer kommer ud for at skulle hastebehandle love. Vi har alle sammen en interesse i, at kvaliteten i vores lovgivning er høj. Min personlige mening er da, at det skal undersøges nærmere. Jeg kan hverken som borger eller politiker være imod kvalitetssikring af love, og derfor er det relevant at undersøge de Radikales forslag til bunds,« siger Søren Gade.