De hastigt voksende udgifter til ny, dyr medicin kan nu føre til, at Danmark og Norge begynder at gå på storindkøb i fællesskab i et forsøg på at presse priserne ned.

Sundhedsmyndighederne i de to lande overvejer et projekt, som skal belyse, hvilke gevinster der kan være ved fælles medicin-indkøb. Det oplyser Sundhedsministeriet.

»Indførelsen af nye, dyre lægemidler er med til at presse vores sundhedsvæsen økonomisk. Og hvis vi i Norden kan spare penge på i fællesskab at købe medicin ind, så synes jeg, vi skal gøre det. Jeg bakker i hvert fald op om et øget samarbejde på medicinområdet, og jeg håber, at det dansk-norske forsøgsprojekt bliver en realitet,« siger fungerende sundhedsminister Karen Ellemann (V).

Overvejelserne om et samarbejde kommer, efter at en stribe nye præparater har fået medicinudgifterne på sygehusene til at stige kraftigt. Regionerne har tidligere skønnet, at udgifterne kunne komme til at runde 13 mia. kr. i 2020, hvilket ville være en omkring en fordobling i forhold til det nuværende niveau.

Senest har der været beretninger om et nyt lovende lægemiddel, som vil kunne styrke immunforsvaret hos en gruppe patienter med fremskreden lungekræft – og hvor prisen står til at blive på ca. 450.000 kr. pr. patient. Dermed kan der være en regning på vej til det danske sundhedsvæsen på mellem 200 til 500 millioner kroner om året.

Karen Ellemann glæder sig over, at nye præparater alvorligt syge mennesker, der ikke tidligere kunne behandles, dermed har udsigt til at blive raske »eller leve et bedre liv med deres sygdom«.

Men økonomien er udfordring. Udgiftspresset til medicin er tidligere blevet kædet sammen med fyringsrunder og lukning af senge på de medicinske afdelinger ude i regionerne for at skabe balance i økonomien.

Derfor er der også blev sat gang i flere initiativer for at imødegå presset. Dels kan et nyetableret medicinråd nu også tage økonomien i betragtning, når det skal vurderes, om et nyt lægemiddel skal tages i brug i Danmark. Dels har regionerne og sundhedsministeriet indgået en aftale med lægemiddelindustrien om større rabatter på ny sygehus-medicin i et forsøg på at tøjle udgifterne.

Samtidig er der fra dansk side blevet presset på for at afsøge mulighederne for et nordisk samarbejde om indkøb af sygehusmedicin.

Nordisk Ministerråd har fået kortlagt mulighederne, og en rapport om ligheder og forskelle på området fra danske KORA præsenteres på ministerrådsmødet, der finder sted i disse dage i Oslo.

Hér ser der ud til, at der er interesse fra norsk side for et samarbejde, mens Sverige og Finland har nogle decentrale indkøbs-organisationer, som kan gøre det sværere at gennemføre fælles medicin-indkøb.

Tanken er nu, at  Amgros – den centrale, regionale indkøbsorganisation i Danmark - og den norske pendant LIS nu skal arbejde videre med forslaget om fælles medicinindkøb. Der er bl.a. en række juridiske, økonomiske og praktiske udfordringer, der skal afklares i den forbindelse.