Hvidt er et sikkert valg, når det kommer til det meste i indretningen. Således også til borddækningen, men den rene hvide er meget mere end bare et sikkert valg. Til foråret og sommerens mange frokoster og middage ser det smukt og indbydende ud med et bord dækket helt i hvidt, ikke mindst i solens stråler til hyggelige stunder i haven, på terrassen eller på altanen.
For at gøre udtrykket alt andet end kedeligt og ensformigt, selv om alt er hvidt, så gå efter skønne organiske og markante former. Keramik med struktur under glasuren er smukt i al sin enkelhed og ‘uperfekthed’, og det ser lækkert ud på både kander, skåle og tallerkener. Se f.eks. nærmere på IKEAs kollektion Eftertanke, der rammer netop det udtryk og er i det svenske varehus’ sædvanlige budgetvenlige prisleje og derfor helt perfekt til sommerhuset eller kolonihaven.
Gennemført tema
Som kontrast kan du kigge efter sager i en mere markant form som kanden og skålen fra Raawii, der har en umiskendelig inspiration fra Vilhelm Lundstrøms ikoniske malerier. Led også gerne efter hvide fund på sommerens mange loppemarkeder. Gennemfør det hvide tema med en hvid dug, gerne en lidt krøllet hørdug, som er med til at understrege den rene, men afslappede og uhøjtidelige stemning. Fuldend din opdækning med klare glas – gerne forskellige slags.
Få inspiration til sommerens hvide borddækning i billedgalleriet herunder:
Forhandlere: