Lad os tage det hele fra toppen, som man siger.

Hvis regeringen rent faktisk i løbet af efteråret formår at lande en 2025-aftale, der på den ene eller anden måde både tilfredsstiller Anders Samuelsen og Kristian Thulesen Dahl er alt selvfølgelig i den skønneste orden for Lars Løkke Rasmussen.

Så overlever han og regeringen.

Men det kræver, at Løkke finder en løsning, der både opfylder LAs ultimative krav om en reduktion i topskatten på fem procentpoint for alle og honorerer DFs lige så ultimative afvisning af selvsamme topskattekrav.

Eller at LA slækker på sit ultimative krav, og/eller at DF slækker på sin ultimative afvisning af LAs ultimative krav.

Og med de meldinger, der udgår fra LA og DF i øjeblikket, er hverken den første eller den anden mulighed særlig sandsynlig. Derfor tyder meget lige nu på, at efteråret ender uafklaret og uden en aftale.

»Der er lige nu to muligheder. Enten er der nogen, der besinder sig, så de finder sammen og laver en aftale, der sikrer, at blå blok kører - eller slingrer, vil nogle mene - videre. Eller også bryder det sammen. Og så tror jeg, man skal tage Anders Samuelsen meget alvorligt, når han siger, han aktivt vil vælte regeringen med et mistillidsvotum,« siger Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen.

For det har Anders Samuelsen sagt; han vil fremsætte et mistillidsvotum, hvis ikke han og LA får deres topskattelettelser.

Hvis regeringen f.eks. laver en aftale med S og DF vil han vente, til aftalen er stemt igennem, før han fremsætter det. Men fremsætte det, det vil han. Og så har vi balladen - eller festen, afhængig af øjnene der ser.

For Socialdemokratiet har meddelt, at de vil stemme for et mistillidsvotum Også selvom det skulle blive stillet som følge af en 2025-aftale mellem regeringen, DF og Socialdemokratiet.

Et mistillidsvotum mod Lars Løkke er simpelthen for stor en mulighed for Mette Frederiksen til at lade passere.

En selvvalgt dronningerunde vil udstille Løkkes svaghed

Derfor kan et mistillidsvotum medføre et af to ting. Enten skal vi for anden gang på halvandet år til stemmeurnerne, fordi Lars Løkke Rasmussen udskriver valg, eller også træder han og regeringen tilbage og tager en dronningerunde.

Og nu er det, at det bliver en kende indviklet. Men hvis I kommer igennem, får I til gengæld anekdoten om dengang, Hans Engell spiste så mange kager til et møde med dronningen, at hun kommenterede det.

Tilbage til nutiden.

En dronningerunde kan komme på tale i tre situationer. Den afholdes altid efter et valg, den kan være resultatet af et mistillidsvotum, og endelig kan en statsminister selv beslutte at tage en dronningrunde.

Det var den løsning, Dansk Folkepartis næstformand Søren Espersen opfordrede Løkke til at vælge i sidste uge. Der er brug for at få »clearet luften«, som han sagde.

Berlingske har allieret sig med professor og ekspert i statsforfatningsret på Aarhus Universitet, Jørgen Albæk Jensen, i bestræbelserne på at forklare teknikken bag en dronningerunde. Han kalder det »højest usandsynligt«, at Løkke af egen drift vælger af tage en dronningerunde.

»Det vil skabe tvivl om magtbalancen og udstille statsministeren som politisk svag,« siger han.

»Og jeg vil tro, at et mistillidsvotum med 99 procents sandsynlighed vil føre til, at der kommer et folketingsvalg. En dronningerunde anser jeg for meget usandsynlig,« siger Jørgen Albæk Jensen.

Hvad er en dronningerunde?

Det er velkendt, hvad der sker, hvis det hele ender i valg.

Men hvad er en dronningerunde egentlig? Og hvorfor er dronningerunden en del af dansk politik? Her kommer lidt fakta.

Lad det være sagt med det samme; der står intet i dansk lovgivning om en dronningerunde. Det tætteste vi kommer på, at en dronningerunde er omtalt i lovgivningen, er summen af § 14 og § 15 i Grundloven.

»Udtaler folketinget sin mistillid til statsministeren, skal denne begære ministeriets afsked, medmindre nyvalg udskrives. Et ministerium, som har fået et mistillidsvotum, eller som har begæret sin afsked, fungerer indtil et nyt ministerium er udnævnt. Fungerende ministre kan i deres embede kun foretage sig, hvad der er til embedsforretningernes uforstyrrede førelse,« står der i § 15, mens regentens rolle i en dronningerunde følger af § 14:

»Kongen (i dag dronningen, red.) udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre.«

Dronningerunder har været brugt i dansk politik siden 1909. Som bekendt har monarken ikke nogen reel politisk magt i Danmark. Hver gang der i Grundloven står, at kongen spiller en politisk rolle, er det at betragte som regeringen eller statsministeren.

»Man kunne i princippet lave dronningerunden om lige så meget, man ville. Dronningen må ikke mene noget som helst politisk. En dronningerunde foregår på grund af traditionen på Amalienborg, men den kunne lige så godt foregå på statsministerens kontor. Det er i sidste ende ham eller hende, der rådgiver dronningen og står til ansvar for konklusionen,« siger Jørgen Albæk Jensen.

I en dronningerunde modtager den siddende monark to repræsentanter for hvert parti efter tur - typisk formanden og den politiske ordfører/gruppeformanden.

De er der for at pege på, hvem de mener, der skal lede forhandlingerne om en ny regering - en såkaldt »kongelig undersøger« - eller hvem, der er deres statsministerkandidat. Rådet bliver afleveret både mundtligt og skriftligt, og mødet varer ofte ganske kort tid.

Kort efter folketingsvalget 18. juni sidste år fik Lars Løkke Rasmussen først mandat til som kongelig undersøger at undersøge mulighederne for at danne en regering bestående af alle fire borgerlige partier. To dage senere meddelte han dronningen, at det ikke lod sig gøre. Det resulterede i en ny dronningerunde, der 28. juni resulterede i den nuværende V-mindretalsregering.

Ifølge Grundlovens § 13 gælder det, at »kongen (i dag dronningen, red.) er ansvarsfri; hans person er fredhellig. Ministrene er ansvarlige for regeringens førelse«.

Derfor er det i praksis den siddende statsminister, Statsministeriet og kabinetsekretæren i Kongehuset, der rådgiver dronningen, når partierne har været på besøg. Hvis en statsminister er trådt tilbage i forbindelse med en valgudskrivelse eller et mistillidsvotum, er vedkommende fortsat fungerende - og regeringen et såkaldt forretningsministerium (uden reel politisk magt) - indtil en ny er fundet.

Derfor ville det være Lars Løkke Rasmussen, der som fungerende statsminister skulle rådgive dronningen i tilfælde af, at efteråret ender i en dronningerunde.

Derfor kan Mette Frederiksen blive statsminister uden et nyvalg

Det er også sket, at det har krævet flere forskellige kongelige undersøgere, før en statsminister var udpeget.

Efter valget i 1988 måtte der eksempelvis hele fire dronningerunder til, før en regering kunne dannes.

I første runde var Folketingets formand, Socialdemokratiets Svend Jakobsen, der var forhandlingsleder. Han blev efterfulgt af den daværende radikale leder, Niels Helveg Petersen. Ingen af de to lykkedes dog.

Dernæst blev de konservatives leder, Poul Schlüter, forhandlingsleder. Og til sidst kunne dronningen - efter en fjerde dronningerunde - bede Poul Schlüter om at danne regering.

Det hænder også - omend uhyre sjældent - at der kommer en dronningerunde, fordi den siddende regering vælger at træde tilbage uden at udskrive valg.

Sidst det skete var i 1993 ovenpå Tamil-sagen, hvor Poul Schlüter trådte tilbage, og Poul Nyrup Rasmussen blev statsminister. Og før det skete det også i 1982, da Anker Jørgensen gik af og blev efterfulgt af Poul Schlüter.

Hvis efteråret ender i et mistillidsvotum, der så igen ender i en dronningerunde (og altså ikke et valg), kunne man forestille sig, at Liberal Alliance ville afvise at pege på Løkke som statsminister. Det ville betyde, at der ville være flere mandater, der pegede på Mette Frederiksen (forudsat altså at den såkaldte røde blok ville gøre det) end Lars Løkke Rasmussen.

Men ifølge Jørgen Albæk Jensen er det faktisk ikke det afgørende i en dronningerunde.

»Det afgørende er, om Mette Frederiksen ville kunne overleve en afstemning i folketingssalen. Opgaven under en dronningerunde er at konstatere, om Mette Frederiksen i det her tænkte eksempel ville få et flertal imod sig ved førstkommende lejlighed. Og hvis det ville kunne konstateres, må statsministeren ikke anbefale dronningen at pege på hende,« siger professoren og fortsætter:

»Men hvis ikke Liberal Alliance vil støtte Løkke, må de anstændigvis acceptere, at Mette Frederiksen får en chance for at prøve at regere. Og hvis LA fastholder deres mistillid mod Løkke, ville han være nødt til at give Mette Frederiksen chancen, hvis ikke han ville udskrive valg.«

Engell: LA og DF kan ydmyge Løkke i en dronningerunde

Heller ikke politisk kommentator Hans Engell tror, at en dronningerunde efter et 2025-sammenbrud er særlig realistisk.

»Det ville være usædvanligt, fordi det vil være et udtryk for, at statsministeren ikke kan komme igennem med sin politik. Det problem kan dronningen ikke løse. Hun kan kun lytte til, at han er kørt fast og derfor gerne vil have bekræftet sit mandat, og at det er ham, der står i spidsen for regeringen,« siger Hans Engell og fortsætter:

»Men hvis han beder om det, vil han løbe en umådelig stor risiko for, at Liberal Alliance og måske også Dansk Folkeparti gerne ser en blå regering fortsætte, men at det skal være uden Lars Løkke Rasmussen som statsminister. Og det vil være en meget stor ydmygelse for både Løkke og Venstre, hvis det er andre partier, der påtvinger Venstre at foretaget et formandsskifte.

Hans Engell tror ikke, at Dansk Folkeparti ville bruge en dronningerunde til at svinge over og i stedet pege på Mette Frederiksen som statsminister.

»Summasummarum vil en dronningerunde godt nok kunne købe Løkke noget tid, men det er også et højrisikoprojekt for ham, fordi han risikerer at være færdig både som statsminister og i dansk politik allerede inden, han kommer ud af Amalienborg.«

Da Hans Engell storspiste korenderkager

Og så er vi nået til anekdoten om Hans Engells rolle i dronningerunden i 1994.

Man skal genkalde sig, at det var halvandet år efter, at Poul Nyrup Rasmussen blev statsminister ovenpå Tamil-sagen - efter en dronningerunde og uden et folketingsvalg.

Ved valget var de Konservative med Engell som formand gået tre mandater tilbage i forhold til valget i 1990. Og Poul Nyrup Rasmussen trak sig ud af valgkampen som vinder.

»Jeg var selv til dronningerunde i 1994. Det foregik sådan set meget afslappet, og det tog nok omkring 30 minutter,« husker Hans Engell i dag.

»Det var dronningen, der førte ordet og styrede mødet. Der blev serveret god, stærk kaffe og hjemmebag. Og jeg kom til at spise næsten hele fadet med korenderkager,« siger Hans Engell.

»Så kiggede dronningen på mig og sagde: ’Det er dejligt at se, de sætter pris på husets bagværk.’ Der var heldigvis én kage tilbage på fadet foran mig, som jeg skyndte mig at sende hen til majestæten. Men der havde jeg altså nappet fem-seks stykker.«

En meget speciel og helt særegen situation«

Inden vi slutter helt, skal vi lige tilbage til Thomas Larsen.

For Løkkes efterår er »historisk vanskeligt« og noget, der ikke er set på Christiansborg meget, meget længe. Måske nogensinde, siger Berlingskes politiske kommentator.

»Når jeg tænker tilbage på de mange år, jeg har fulgt komplicerede forhandlingsforløb i dansk politik, kan jeg ikke mindes en situation, der er lige så uafklaret. Og det samme siger folk på Christiansborg. Ingen kan huske noget tilsvarende, hvor der vitterligt ikke er nogen - selv ikke de mest garvede topforhandlere i partierne - der har nogen idé om, hvor det her ender,« siger Thomas Larsen.

»Det er en meget speciel og helt særegen situation at være vidne til. Og vi kommer frem til en højdramatisk situation på et tidspunkt. Om det er om 14 dage eller 4 uger, er ikke til at sige. Men vi skal helt frem til målstregen og den endelig konfrontation, før det bliver afgjort,« siger han.